› Fora › ASTRO-FORUM › ASTROTRÆF OG KLUBSNAK › Avnø Astrotræf 2016 – tak for denne gang
- Dette emne har 4 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 5 måneder siden af nhaagh. This post has been viewed 486 times
-
ForfatterIndlæg
-
3. oktober 2016 kl. 09:25 #151903
nhaaghDeltager- Super Giant
Weekendens Astrotræf på Avnø Naturcenter blev en kæmpe success.
Vi ankom fredag sidst på eftermiddagen til næsten overskyet vejr. Men lige som det blev mørkt klarede det op til en fantastisk stjernehimmel hvor mælkevejen stod tydeligt helt ned til horisonten i syd. På trods af noget vind blev der observeret og fotograferet flittigt indtil 01.30 hvor skyerne igen rullede ind.
Vi udnyttede det flotte vejr til at lave en lille workshop hvor vi øvede os i at tage nightscapes. Se enkelte billeder nederst.
FOTOKONKURRENCE: Vi har udskrevet en konkurrence om de bedste billeder taget under astrotræffet. Læs mere her:
Lørdag hørte vi om formiddagen Thomas Jensen fortælle om teleskopvalg og teknikker for den visuelle observatør. Om eftermiddagen fortalte Michael Rask og Niels Haagh om fotografering af Nightscapes med kamera og fast stativ.
Der blev også tid til en travetur til stranden hvor der blev set masser af sæler og rovfugle.
Hele weekenden nød vi god mad som Ewa koordinerede med hjælp fra de skiftende køkkenhold. Lørdag aften var der også stor chilismagning..
Vi glæder os allerede til næste år. Sæt kryds i kalenderen den 22.-24.9.2017.
3. oktober 2016 kl. 10:27 #151904
astrojensenDeltager- Neutron star
Ja, det var særdeles hyggeligt. Og gode faciliteter. Naturen kunne næppe være mere anderledes end Kompedal eller Stevns.
Nattehimlen var dejlig mørk, selvom der kunne ses lidt eller nogen lysforurening langs horisonten næsten i alle retninger. Det var dog værst i nord og det er jo en mindre vigtig retning. I syd så det virkelig godt ud og fra 30° over horisonten og op til zenith var det i bedste klasse. Vi fandt uden problemer Helixtågen, der kun kommer cirka 15° op, set her fra Danmark. Og lidt senere på aftenen observerede jeg med min 12″ Jones 1, der er en temmelig svag planetarisk tåge i Pegasus. Slørtågen stod ualmindelig fint i 12″ med 58x og O-III filter. Crescent-tågen, NGC 6888 kunne let ses med O-III filter, selv for forholdsvis uøvede observatører. M33 viste fine spiralarme og M31 tydelige støvbånd, samt sin store stjernesky, NGC 206. I det hele taget stod store, svage objekter godt.
Desværre var vinden et stort problem, men seeingen var aldeles fremragende. Jeg fandt sent på aftenen et sted med læ og her kunne jeg konstatere, at stjernerne stod helt roligt og skarpt med 373x. Jeg kunne se detaljer inde i NGC 604, såsom en seks-otte stjernelignende punkter (sikkert stjernehobe) og flere buer af gas.
Om lørdagen kunne vi observere solen i to-tre timer i lunt og dejligt vejr. Vinden var nu næsten væk. Der var en klar, veldefineret protuberans, som mange gæster fik set i min 63mm Zeiss Telemator med Daystar Quark H-alpha filter, til deres store begejstring.
Desværre blev vejret lørdag aften regnfuldt og kedeligt, men så var der des mere tid til hyggesnak og erfaringsudveksling.
Tusind tak for et dejligt træf!
Thomas, Bornholm
3. oktober 2016 kl. 13:22 #151906
PeterDeltager- Main Sequence
Kære alle,
Tak til arrangørerne af et fint træf på Avnø, der som altid åbner himlen minimum én af aftnerne. Tak også til Thomas, for et fint og beskrivende indlæg – vi visuelle må stå sammen!
Kh. Peter
3. oktober 2016 kl. 18:10 #151923
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Flotte billeder
Hvorfor er der blåt lys på tårnet ??
Har der været en “lyskunstner” fordi, der syntes det skulle peppes lidt op??4. oktober 2016 kl. 09:34 #151993
nhaaghDeltager- Super Giant
Det er netop en lyskunstner – Michael Rask – der forsøgte sig med forskellige lyseffekter. Han havde flere røde og blå lygter med der blev leget med. Det gav nogle meget specielle effekter som dog let blev for voldsomme. Lyset skal være meget svagt hvis man oplyser noget der er tæt på.
De to første billeder ar taget af Tobias (husker ikke lige efternavn) og på det ene er det mig der står oppe i kontroltårnet og svinger med mobilen.
Nightscapes er lidt mere kunst end almindelig astrofoto
-
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Avnø Astrotræf 2016 – tak for denne gang' er lukket for nye svar.