Hej folkens.
Jeg har lavet en lille hule til min søns seng, sådan at det er lidt mere trygt når han skal sove.
Jeg vil gerne lave noget lys derinde, og har besluttet mig at lave en stjernehimmel med lysledere. Jeg har alle remedierne fra et tidligere projekt, så jeg mangler bare nogle gode ideer.
Jeg vil gerne have anbragt stjernebillederne sådan at han lærer fra barns ben at navigere rundt på himlen. Desuden mangler jeg en god ide til hvor jeg kan downloade og udprinte stjernebilleder, sådan at jeg kan klistre billederne på pladen, og bore hullerne igennem pladen der hvor der er prikker på papiret.
Er der nogen der lige ligger inde med nogle billeder som er sat i størrelseforhold til hinanden?
Jeg har ikke gjort op med mig selv om det kun skal være de cirkumpolare stjerner der skal med, eller om det skal være hele den nordlige halvkugle. Jeg regner med at anbringe billederne på en sådan måde at det vil være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i Polaris, og så stjernehoppe derfra.
Pladen er desværre ikke kvadratisk, for så ville det være alt for nemt 😛 Pladen er kun 600x*2200 mm
Jeg har en A3 printer hrhjemme
Gode råd og ideer modtages gerne.
Mvh Kim Merrild.