- Dette emne har 25 svar og 10 stemmer, og blev senest opdateret for 11 år, 5 måneder siden af Bjørn Sandåker. This post has been viewed 490 times
-
Indlæg
-
mhansen- Nova
Sandt nok. Men som jeg også snakkede med nogle af mine medstuderende om. For de fleste videnskabeligt orienterede, som jeg går ud fra at de fleste herinde er, er det svært at forholde sig til at man ukritisk kan accepterere noget som den endelige sandhed.
Men tro og viden modsætter sig jo hinanden på den måde at tro jo forudsætter at du ikke stiller spørgsmål, men vælger at tro. Viden forudsætter jo netop at du stiller spørgsmål hele tiden og ikke blot indlader dig på at tro på noget bestemt. Dog er der selvfølgeligt et overlap og det er ikke alle troende som er lige fundamentale i deres tilgang til religionen. Samtidig er der også visse grene indenfor videnskaben der er så usikre/svære at måle, at man på nærmeste kan sige at man vælger at tro på noget bestemt. Især indenfor kosmologi. Groft sagt.
edbbob- Super Nova
@ Michael
Ind imellem får jeg selv den følelse, at noget videnskab tangerer tro. Jeg kan nævne spørgsmål som:
Er uendelighed andet end et matematisk begreb?
Er dark energy en pose varm luft?
Er elementarpartikler virkelig elementære?
Specielt det sidste spørgsmål har fascineret mig, da jeg lærte fysik i de dage, hvor quarker var noget nyt, som fysiklæreren ikke helt fattede endnu. Derfor lærte jeg at protoner og neutroner var elementarpartikler. Da jeg, for nogle år siden, fik øje på standard modellen, tabte jeg hagen med et klask.
En stor del af det vi lærer om videnskab, er også baseret, om ikke på tro, så i hvert fald på tillid til den videnskabelige metode. Der hvor videnskaben vinder over religiøs tro, er at den ikke er statisk.
vh
Morten
Bjørn Sandåker- Neutron star
MHansen wrote: Samtidig er der også visse grene indenfor videnskaben der er så usikre/svære at måle, at man på nærmeste kan sige at man vælger at tro på noget bestemt.
Forskere får vel ofte en intuition og laver en hypotese som de forfølger videnskabeligt. Idéen er måske så løst funderet at man ikke kan fortælle nogen kollega om det endnu, men tro er det ikke, efter min mening. Når man tror på noget så stiller man ikke spørgsmål, i hvertfald ikke de spørgsmål der trenger at stilles. I dagligtale kan en forsker sige at han/hun tror på en idé, men mener ikke slik en religiøs tror.
Bjørn T. Jønsson 2012-10-08 12:15:59 Mvh,
Bjørn
mhansen- Nova
EDBBOB wrote: @ Michael
Ind imellem får jeg selv den følelse, at noget videnskab tangerer tro. Jeg kan nævne spørgsmål som:
Er uendelighed andet end et matematisk begreb?
Er dark energy en pose varm luft?
Er elementarpartikler virkelig elementære?
Specielt det sidste spørgsmål har fascineret mig, da jeg lærte fysik i de dage, hvor quarker var noget nyt, som fysiklæreren ikke helt fattede endnu. Derfor lærte jeg at protoner og neutroner var elementarpartikler. Da jeg, for nogle år siden, fik øje på standard modellen, tabte jeg hagen med et klask.
En stor del af det vi lærer om videnskab, er også baseret, om ikke på tro, så i hvert fald på tillid til den videnskabelige metode. Der hvor videnskaben vinder over religiøs tro, er at den ikke er statisk.
vh
Morten
Så vidt jeg husker er elementarpartikler stadig elementarpartikler. Så vidt jeg husker er Quarker fundamental(e) partikler. Men det ligger lidt fjernt.
Dark Energy og Dark Matter er bestemt ikke poser af varmt luft. Det er yderst reelt. Det man bare skal huske på er at DE og DM ikke er noget håndgribeligt, men blot et udtryk for at der er noget i Universet, hvis effekt vi kan observere, men vi ikke kan observere i sig selv.
Og jeg er enig i din betragtning om at man trods alt forudsætter tillid til den videnskabelige metode. Men du også selv nævner, så er det springende punkt hvorvidt man blindt vælger at tro på noget eller stiller sig kritisk, selvom man har tillid.
Bjørn T. Jønsson wrote:
Forskere får vel ofte en intuition og laver en hypotese som de forfølger videnskabeligt. Idéen er måske så løst funderet at man ikke kan fortælle nogen kollega om det endnu, men tro er det ikke, efter min mening. Når man tror på noget så stiller man ikke spørgsmål, i hvertfald ikke de spørgsmål der trenger at stilles. I dagligtale kan en forsker sige at han/hun tror på en idé, men mener ikke slik en religiøs tror.
Jeg er som udgangspunkt enig med dig. Der hvor jeg gerne vil hen er at visse hypoteser er så svagt matematisk funderet og slet ikke eksperimentelt funderet/observeret, at de tangerer til tro, frem for viden.
Et eksempel kan være hvad der foregår på den anden side af et sort hul. Men visse dele af Kosmologien mener jeg også er så svagt funderet i observationer at de reelt kan anses for at være ret så spekulative. Som sagt, jeg siger bestemt ikke at der er tale om et 1/1 forhold, men at der er visse ligheder.
MHansen 2012-10-08 21:54:52
amelsen- Giant
Man burde smide ham i en boksering med DeGrasse Tyson og håbe at Tyson navnet kan udrette mirakler som i de “gode gamle dage” =)
astrojensen- Neutron star
Næ, man burde spørge ham offentligt, on air, om han tror på videnskab, den videnskabelige metode. Hvis nej, så må man jo spørge ham, om han så heller ikke tror på røntgenfotografering, carbon14-datering og atomkraft.
Religiøse tosser har i reglen overhovedet INTET begreb om, hvad den videnskabelige metode i virkeligheden går ud på.
Det er mærkeligt, at et land, der i den grad stod for fremskridt og forbedringer, som USA vitterligt gjorde i mere end 150 år, hvor videnskaben virkelig stod i højsædet og var primus motor for hele fremskridtet, er sunket så dybt. Opper de sig ikke snart, så er de om ti år håbløst bagud i forhold til Kina.
Thomas, Bornholm
Bjørn Sandåker- Neutron star
Det har aldrig været flere sekulære i USA end i dag, d.v.s. før var der mange flere kristne amerikanere. Dessuden har nogle af vores største videnskabsmend og kvinder været religiøse.
Mvh,
Bjørn
astrojensen- Neutron star
Det tror jeg, for så vidt du har ret i, Bjørn, men de religiøse i USA i dag virker langt mere fundamentalistiske end tidligere. Sådan virker det i hvert fald ud fra den almindelige samfundsdebat derover fra. Og der er vel intet der forhindrer en videnskabsmand M/K i at tro på en religion, blot man kan adskille de to ting. Problemet opstår først i det øjeblik man lader tro og overbevisning gå forud for viden og facts.
Thomas, Bornholm
tommyf- Neutron star
Det er klart, de er bange, hele deres verden (liv, tro, psyke osv) falder jo sammen hvis videnskaben en dag kommer med det endegyldige, eller noget der nærmer sig,,, men bare i hverdagen er de presset af små fremskridt.
Men problemet løser sig selv en dag om nogle tusinder år, måske
jesper- Neutron star
amelsen wrote: Man burde smide ham i en boksering med DeGrasse Tyson og håbe at Tyson navnet kan udrette mirakler som i de “gode gamle dage” =)
Hvorfor ikke smide ham i ringen Mike Tyson? Her er et par sprogblomster fra Mike:Advarsel: Videoen er ikke egnet for følsomme gemytter.
Bjørn Sandåker- Neutron star
Astrojensen wrote: […] de religiøse i USA i dag virker langt mere fundamentalistiske end tidligere. Sådan virker det i hvert fald ud fra den almindelige samfundsdebat derover fra.
TV og radio har nok bragt debatten nærmere og argumenterne videre kendt. Den amerikanske kulturen har oversvømmet os på godt og vondt de sidste 100 år. Det er dog liden tvivl om at de religiøse holdningerne var mer ekstreme før i USA – hvis vi taler om udbredelse i befolkningen. Det samme kan forøvrigt siges om Europa.
Astrojensen wrote: Og der er vel intet der forhindrer en videnskabsmand M/K i at tro på en religion, blot man kan adskille de to ting. Problemet opstår først i det øjeblik man lader tro og overbevisning gå forud for viden og facts.
Absolut, det er jeg fullstendigt enig i. Descartes blev f.eks. offer for sin egen religiøsitet, med et circulært argument der ikke holdt vand, men til hans forsvar forstod han det selv senere. Dessuden kan man vel sige generelt at videnskaben historisk har vært holdt tilbage og også regelret forfulgt af kirken. Det sker fremdeles i dag, i visse land der religion har en stærk status i staten.
Jeg er enig med dem der vil fjerne ultrareligiøse fra videnskabskomitéer, men siden de er folkevalgte må det nødvendigvis gøres via valg. Nu er det dog slik at Kongressen selv vælger sine komitéemedlemmer – ikke folket – derfor må holdningerne ændres blandt poltikerne i tillæg til blandt folket, ellers får man ingen ændring på slikt. Og så skal man ikke glæmme at vi har liden påvirkningsævne, siden vi ikke er amerikanere og dermed ikke kan stæmme derover. Dog kan vi påvirke amerikanere via internet!
Bjørn T. Jønsson 2012-10-09 19:11:18 Mvh,
Bjørn
- Emnet 'Astronomi og Gud – i Amerika' er lukket for nye svar.