Astronomi for stæreblinde

[nfoldagerDeltager Planet]

Jeg har fået – eller rettere: har haft – grå stær. Grå stær, “katarakt”, er en formindsket transparens i øjnenes linser. Det er i de fleste tilfælde et aldersfænomen (hvilket jeg ikke forstår et muk af), men kan fremskyndes af visse sygdomme, typisk sukkersyge. Cellerne i øjnenes linser skiftes ikke ud igennem livet, sådan som det er tilfældet for stort set alle andre celler i kroppen. I stedet lægges der “bare” nye lag celler uden på de eksisterende. Dermed opsummeres eventuelle uregelmæssigheder i deres lejring, og til sidst går det ud over gennemsigtigheden.

Så synstabet kommer snigende ad åre. For mit vedkommende havde jeg kun 50% syn på det ene øje, før jeg blev enig med mig selv om, at det måske alligevel ikke var optikeren, der ikke kunne fremstille den optimale brille til mig. Jeg kunne efterhånden ikke aflæse en nummerplade, som var bare 20 meter foran mig. Særligt tydeligt, at noget var galt, var det, at jeg så kantpælene langs vejen tydeligt dobbelt – altså også med brug af kun ét øje. Det kan kun forklares ved en regulær brydningsfejl inde i øjet.

Så jeg gik til en øjenlæge, som straks kunne bekræfte min antagelse: Grå stær på begge øjne.

Behandlingen er simpelthen at få skiftet øjets linser ud med kunstige. Der findes forskellige fancy udgaver med Fresnel-teknik og indbygget læseafstand. Man kan faktisk også vælge at få læseafstand på det ene øje og “fjernsyn” på det andet. Det kan hjernen hurtigt lære. Men jeg vil have optimalt samsyn på mine øjne og skal heller ikke nyde noget fancy i mine øjne, så jeg valgte regulære linser med god diameter til begge øjne, og med en styrke så mit hidtidige nærsyn på -2,5 til -3 dioptrier blev næsten elimineret. (Det endte med 0 og -0,25).

Indgrebet foregår af sikkerhedsmæssige grunde på ét øje per seance. Øjet dryppes med bl.a. bedøvende og pupiludvidende dråber. Derefter kan indgrebet foretages uden den mindste smerte. Operationslyset var dog temmeligt ubehageligt, da det pga den udvidede pupil gik rent ind i kraniet på én.

Den gamle linse blev smadret umærkeligt med ultralyd og skyllet ud efterhånden med computerstyret vandgennemstrømning (så input matchede output). Derefter blev den nye linse sat ind gennem et lille rør. Linsen foldede sig selv ud, når den kom ud af røret og sad nu i den oprindelige linses ophæng. Derefter skulle jeg selv ud af røret (Øjenlæger har meget travlt; også efter terminen) med en klap for øjet i et par timer og øjendrypning i 3 uger. Senere samme omgang på det andet øje.

Mit indgreb var komplikationsfrit og vellykket, hvilket gælder de fleste. Efter disse 2 x 20 minutters indgreb er mit syn reddet således, at jeg stadig kan køre bil og derfor kan blive boende på min landejendom og ikke skal flytte familien og måske ophøre med at arbejde. Det må sige at være et cost-benefit, der vil noget.

Mit syn er nu aldeles fremragende; som i min tidligste ungdom. Jeg kan faktisk glemme mine briller, når jeg kører hjemmefra. Det opdager jeg så, hvis jeg skulle komme til at se på speedometeret. For i og med, at mine linser er skiftet ud med acryl-linser, er enhver fokuseringsmulighed jo fjernet. Til læsning bruger jeg læsebriller, og til daglig færden, hvor man jo skifter fokusafstand hele tiden, bruger jeg briller med glidende overgang, som jeg gjorde det før operationen. Jeg kan sagtens læse tekst med størrelse 12 på en meters afstand uden briller; men er typerne mindre, bliver det kun værre, hvis jeg går tættere på. Så skal brillerne være der.

På himlen ser jeg aldeles klart og tydeligt, som jeg ikke har gjort det i mange år. Jeg har ikke lavet en systematisk synstest; men havde jeg været indianer kunne jeg formentlig blive kriger og slippe for at være medicinmand, da jeg kan se både Mizar og Alcor. Jeg kan se de mindste, forventede detaljer på Månen. Jeg kan f.eks. sagtens se det lyse kraterområde Aristarchus på fuldmånen.

Det eneste tidspunkt, hvor jeg ser nogen forstyrrelse, er, hvis jeg ser på en kraftig, punktformet lyskilde, som f.eks. en lysdiode, i et ellers mørkt rum. Da kan der opstå en lysende ring omkring kilden. Men det er helt uden betydning. Jeg ser det ikke på himlen; heller ikke omkring denne tids klart lysende Venus.

Den nu manglende fokusering er et stort plus, når jeg skal indstille en kikkert. Mine øjne forkuserer garanteret ikke med, hvilket letter fokuseringen en hel del og gør den mere præcis, når jeg skal fokuserer for gæster eller andre.

Alt i alt: Hvis optikeren ikke opnår et tilfredsstillende resultat ved en synstest, så overvej muligheden af grå stær og vær ikke betænkelig for operation af astronomiske grunde.

[astrojensenDeltager Neutron star]

Godt du fik reddet dit syn. En sjov bivirkning, som Per Darnell fortalte mig om, ved at få udskiftet øjelinserne er, at så også kan se lidt ind i det ultraviolette spektrum! Eller i hvert fald se blåt meget tydeligere end før.

I Darnells tilfælde havde det en morsom effekt: Han havde på sine gamle dage (han var over 80) købt en 120/1000mm kinesisk akromat, som han roste meget, bl.a. på grund af dens relativt ringe sekundære spektrum. Det undrede mig noget, for jeg synes, den havde temmelig voldsomme farvefejl, eller i hvert fald meget tydelige. Det sjove var, at han selv, mange år tidligere, havde forklaret hvorfor der var en så tydelig forskel i vores opfattelser af instrumentet, nemlig at øjets linse gulnes med alderen og derved i høj grad mildner farvefejlene i en akromat. Nogle år senere fik han skiftet sine øjelinser ud, netop på grund af grå stær, og nu dalede akromatens anseelse ganske betragteligt og skiftedes snart ud med en 80mm apokromat!

Thomas, Bornholm

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Tak for en interessant beretning.

Godt at du har fået livskvaliteten på det visuelle område igen

mvh

Torben

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[Forfatter]

Indlæg