Astro barlow-linser?

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Astro barlow-linser?

  • Dette emne har 4 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år siden af henrik. This post has been viewed 357 times
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #144465

    pryds
      • Asteroid

      Jeg var så heldig at løbe på et brugt newton-teleskop for en slik, som jeg nu bruger som springbrædt ind i hele amatørastronomi-verdenen. Jeg har leget med at montere mit DSLR-kamera på teleskopet, og i den forbindelse er jeg ude efter en barlow-linse, der er lidt bedre, end den plastic-dims, der følger med.

      Jeg er faldet over nogle barlow-linser fra Kikkert-teleskophuset.dk, som ser interessante ud, til en fornuftig pris. Men kan disse generelt anbefales? Jeg har ikke kunnet finde anbefalinger af dem på nogen af de engelsksprogede fora og vil jo nødigt købe katten i sækken, som jeg er blevet fortalt, at man kan risikere med fx nogle af linserne/okularerne i mellemprisklassen fra Ebay (som ellers promoveres som topkvalitet).

      #144466

      bjoerk.jensen.nova
      Deltager
        • Giant

        Hej Pryds.

        Barlow bruges nærmest kun til foto af planeter, solen og månen til tide i kombination med okular projektion til kameraet.

        Til deep sky objekter skal du bare montere kamera direkte i okularudtrækket, såkaldt primær fokus. Det får du mest ud af hvis det er deep sky du går efter.

        Men hvad er dine planer ?

        Er der motorer på opstillingen ?

        Hvad for en kikkert har du ?

        Clear Sky’s

        Mvh Bjørk Veinholt Jensen

        #144473

        pryds
          • Asteroid

          Jamen, indtil videre ved jeg nærmest ikke helt, hvad jeg går efter. Det
          håber jeg lidt at finde ud af hen ad vejen med denne kikkert, men jeg
          hælder nok mest mod foto frem for “råkigning”.

          Der er tale om en “Tasco 302012” med et 114mm spejl og brændvidde på 900 mm. Der er desværre ingen motorer på, men i det mindste en ækvatorialmontering på trefoden.

          Indtil videre har jeg prøvet at rette anordningen (inkl. 2x barlow) mod månen, og det gik da også fint, bortset fra at jeg ikke var i stand til at få den 100% i fokus. Fokusanordningen kørt helt i bund var lige præcis IKKE nok. Jeg har derfor ladet mig fortælle, at fx en 2,5x eller 3x barlow derfor skulle kunne gøre det. Og nå ja, så gav det en del kromatisk aberration — jeg går ud fra, at det er den antaget dårlige kvalitet barlow, der bærer skylden.

          Jeg kunne også tænke mig at se, om jeg kan fange nogle af planeterne (hvis det da ikke er utopi med en kikkert som denne).

          Men jeg kan heller ikke udelukke, at jeg ville finde deep sky interessant. Jeg tror, man er nødt til at snuse lidt til tingene, inden man kan tage en beslutning om, hvad det præcis er, man vil. Men til deep sky kunne jeg forestille mig, at jeg ikke kommer langt uden motorstyring, så det bliver nok lidt længere ud i fremtiden, evt. i forbindelse med senere opgradering til en bedre kikkert, når jeg er lidt mere inde i tingene.

          pryds2016-03-06 21:06:51

          #144501

          Rudi
          Deltager
            • Neutron star

            Jeg købte denne 2xbarlow sammen med mit teleskop. Desuden har jeg en 4x Tele Vue Powermate

            De tegner begge super skarpt og er helt suveræn gode til især Månen.

            Den sidstnævnte købte jeg brugt til 1/2 pris her på forum

            Edit: Her et par eksempler hvad man kan opnå med de forskellige barlows.

            Det sidste, 15/2-16, var under meget dårlige forhold og kan gøres bedre.

            Teleskop: Skywatcher Explorer 130 PDS,

            Extender: 2″ Super-deluxe ED Barlow linse

            Kamera: QHY5L-II C

            ca 1 minut video med ca 250 frames

            Tid: 24/5-2015

            Teleskop: Skywatcher Explorer 130 PDS,

            Extender: Tele Vue 4xPowermate

            Kamera: QHY5L-II C

            ca 1 minut video med ca 250 frames

            Tid: 15/2-2016

            rudibr2016-03-08 08:48:53

            /Rudi B. Rasmussen

            #144520

            henrik
            Deltager
              • Nova

              Helt enig: Barlows er til planet/månefotos.

              Selvom en god barlow altid er guld værd, er de fleste 2-linsede barlows faktisk gode nok. Jeg brugte ganske almindelig 2 deluxe barlow til dette Jupiterfoto. Måske er der lidt farvespredning, men ikke mere end atmosfæren og alt det andet laver

              Med den kikkert er det måske også et opverkill at bruge penge på en Triplet eller APO barlow, selvom de ikke er så dyre endda.

              Mvh Henrik

              lyra.dk

            Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
            • Emnet 'Astro barlow-linser?' er lukket for nye svar.