› Fora › ASTRO-FORUM › TEKNIK – TILBEHØR › ASI290MM-COOL Darkframe test
- Dette emne har 6 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 7 år, 8 måneder siden af jesper. This post has been viewed 97 times
-
ForfatterIndlæg
-
3. juli 2016 kl. 20:33 #148393
jesperDeltager- Neutron star
Her er nogle dark frames fra ASI290MM-COOL. 2 minutter med og uden køling og 1 sekund med og uden køling. Formålet er at finde ud af hvor meget forskel kølingen gør ved normale lange eksponeringer og ved korte eksponeringer. Uden køling var chip temperaturen omkring 20 grader og med køling satte jeg den til -10 grader. Den regulerede køling virker hurtigt: Efter to minutter når den fra +20 til -10, derefter skyder den lidt over (under) og efter fem minutter stabiliserer temperaturen sig på det valgte. Den første test viser desuden at køleren er i stand til at køle ned til 42 grader under den omgivende temperatur. Ikke dårligt.
Først rå fits filer, som interesserede kan lege med:
120 sekunder kølet til -10 grader: http://www.astrofoto.dk/ASI290/Capture_0004.fits
120 sekunder uden køling og 19 grader: http://www.astrofoto.dk/ASI290/Capture_0005.fits
1 sekund kølet til -10 grader: http://www.astrofoto.dk/ASI290/Capture_0008.fits
1 sekund uden køling 20 grader: http://www.astrofoto.dk/ASI290/Capture_0007.fits
Her kommer nogle jpeg’s som er voldsomt stretchede, men med ens stretch for hvert par, sådan at de kan sammenlignes:
120 sekunder, med og uden køling:
1 sekund med og uden køling:
Døm selv. Min egen konklusion: Køling hjælper både på korte og lange eksponeringer. Mest på lange men der er også forskel på de korte. Der skal kalibreres med darks når vi laver deepsky, hvad enten det er korte eller lange eksponeringer.
Jesper 2016-07-03 20:37:50 3. juli 2016 kl. 20:45 #148394
jesperDeltager- Neutron star
PS: Jeg ser lige at gain stod på 300. Der ville den formentlig også være ved korte eksponeringer, fordi udlæsningsstøjen er minimal deromkring. Ved lange eksponeringer ville man vælge lavere gain for at få større dynamikområde.
3. juli 2016 kl. 20:56 #148395
nightskyDeltager- Neutron star
Hej Jesper
Super med en test, det giver jo svar på nogle spørgsmål. Tror det vil give nogen synlig
forskel ved et stak på f.eks. 3.000 frames ved 1 sek. med eller uden køling?Gain på 300 er vist tæt på det område hvor støjen bliver lavest.
3. juli 2016 kl. 21:42 #148398
jesperDeltager- Neutron star
Svært at sige om det vil gøre en forskel. Hvis man blinker de to 1 sekund billeder kan man se at køling reducerer støjen også for så kort en eksponering, men om det kan ses i en stor stack skal jeg ikke kunne sige. Jeg tror dog at man i alle tilfælde vil have en fordel af at kalibrere billederne med darks.
Ja 300-350 er der hvor read noise er mindst så der bør man formentlig ligge med korte eksponerimger. Med lange eksponerimger betyder read noise mindre og dynamikken bliver vigtigere, så der skal man nok længere ned i gain vil jeg gætte på.
4. juli 2016 kl. 13:26 #148409
mhansenDeltager- Nova
Jeg vil sige at det kommer an på hvordan man gør det. Som udgangspunkt vil jeg sige at det altid er en fordel at kalibrere kameraer som ikke er kølet med flydende nitrogen eller lign superkøling, med darks.
Men derudover, hvis du blot tager en stak af et objekt vil du med stor sandsynlighed ikke få en reduktion af mørkestøjen selvom du bruger mange billeder i stakken, fordi støjen ikke flytter sig nævneværdigt.
Men hvis du samtidig bruger dithering, altså flytter teleskopet en lille smule, så vil du flytte støjen ift. objektet og på denne måde kan du reducere en del støj, samt også stray’s, cosmics og lign.Men igen, udgangspunktet må være, brug altid darks medmindre du har et superkølet setup.
MHansen 2016-07-04 13:27:24 4. juli 2016 kl. 13:28 #148410
mhansenDeltager- Nova
Jesper, er det ikke et par voldsomt store hotpixels der er i øverste venstre kvadrant på chippen, på de lange eksponeringer, både med eller uden køling?
4. juli 2016 kl. 14:04 #148412
jesperDeltager- Neutron star
Hej Michael.
Jeg er enig i dine betragtninger om støj, kalibrering og dithering. Jeg har godt set de hotpixels men jeg venter med at blive bekymret indtil jeg har set nogle reelle billeder. Husk at de jpegs er voldsomt strechede.
Jesper 2016-07-04 14:04:56 -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'ASI290MM-COOL Darkframe test' er lukket for nye svar.