› Fora › ASTRO-FORUM › ATM – BYGGEPROJEKTER › Arbejde med 16 spejl
- Dette emne har 50 svar og 12 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 10 måneder siden af jens. This post has been viewed 1656 timesjacobsen. This post has been viewed 1656 times
-
ForfatterIndlæg
-
4. april 2016 kl. 17:48 #145807
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Torben.
Ja, et “hul” er noget af det værste. Det er jo umuligt at polere glasset “på” igen, så der er ikke anden vej end at polere resten af spejlet tilbage igen, mod sfærisk. Det har også været planen, men arbejdet med en sub-diameter lap er ikke intuitivt…
mvh
Jens4. april 2016 kl. 19:38 #145812
NicolajDeltager- Giant
Jens, det er mig som er taknemmelig! Jeg har fuld tillid til at spejlet bliver bedre efter at have været i dine hænder.
Jeg håber blot brændevidden forbliver ca. den samme så jeg ikke skal ombygge teleskopet 🙂
mvh
Noicolaj
Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.
5. april 2016 kl. 19:49 #145836
Torben TaustrupAdmin- Neutron star
Kan man ikke bruge en ringformet polerpad for at undgå at polere i
midten?
Hvis brændvidden ændrer sig, så er det vel bedst, at den bliver kortere
Nicolaj? Det er altid nemmere at skære af frem for at forlænge
Nå, jeg tror nu, at det nok skal gå godt – Jens er jo ikke ligefrem
nybegynder udi spejlgnubningens kunst.
mvh
Torben
Torben Taustrup 2016-04-06 07:36:53 TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
5. april 2016 kl. 21:10 #145839
Lars MalmgrenDeltager- Super Nova
Torben Taustrup wrote: Kan man ikke bruge en ringformet polerpad for at undgå at polere i
midten?
Spændende tanke, Torben
Som udgangspunkt kan man bruge alle mulige former for polér-værktøjer/laps/pads.
Amerikanerne er gode til at eksperimentere med alt muligt.Jeg foreslog på side 1 i denne tråd at presse lappen med et stykke (bage-)papir, der er udklippet i en for a la en blomst. Med forskellige former kan man netop polere mere eller mindre i bestemte zoner på glasset. Men det gælder vist full-size laps.
Hvordan det ville gå med en sub-diameter lap ved jeg ikke, men jeg tror ikke resultatet er som forventet.
Måske din ringformede lap var en ide, men det skal vel være næste full-size. Ellers kommer den ene side af ringen alligevel over centeret…. ??http://astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=15098&PID=149348#149348
5. april 2016 kl. 22:15 #145840
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Lige et par fotos.
Spejlet er sådan set poleret “glat”. Når glasset er glat, kan man desværre også se forskellige områder i glasset med uhomogeniteter, hvilket træder frem som lyse og mørke områder.
Et lidt mere traditionelt foto af spejlet, her i 70% zonen.
Og den inderste del af spejlet:
Efter session 9’s måling som ses i det seneste indlæg, har jeg ændret strategi. Det er ikke muligt at polere spejlet “længere”, så derfor må hele spejlet poleres “kortere”. Det gøres med standardstrøg, hvor polerlappen skal ud til ca 1/5 overhæng. Jeg har poleret to sessioner af denne type, og fremdriften kan ses her:
10 session:
11 session:
Som det ses, ser det ud til at korrektionen vender ned mod “normal” indefra og udefter. Nu arbejder jeg nogle flere omgange med denne type strøg, og så må vi se om korrektionen kan få lov at komme helt ud til kanten. Alternativet, som jeg arbejder på, er at bruge en 100% lap. Men så skal jeg lige have indkøbt ekstra beg…
Og som i rigtigt skriver, så kan man godt lave alle mulige laps til at korrigere med. Det er også spændende. Men først vil jeg gerne have forstået hvordan en alm subdiameter lab fungerer i praksis. Man skal lige lære at kravle før man kan gå.
5. april 2016 kl. 22:19 #145841
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Her er iøvrigt nogle eksempler på glas med inhomogenitet…
8. april 2016 kl. 21:04 #145917
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Så kom jeg lidt videre med et 400 mm tool.
Jeg har gjort som Mel Bartels, lavet det i krydsfiner. Tre lag 15 mm plade limet sammen med opskummende lim. Meget stærkt.En udfordring var at et 400 mm f 4.5 spejl har en sagitta, dvs fordybning på 5.5 mm på midten. Det er for meget til at man blot kan lade poler-begen være tykkere på midten. Begen skal gerne være omkring 5-6 mm med en variation omkring 1 mm. Derfor har man traditionelt lavet polerværktøjet på slibeværktøjet, for at rundingen passer.
Det kunne jeg så ikke lige gøre.
Istedet har jeg bygget en nogenlunde passende runding op af et par rundeller af 4 mm birkefiner, og så spartlet noget polyesterfiller ovenpå.
Det hele er så slebet ned, nogenlunde glat, og til en omtrentlig runding.
Og her ses rundingen:
Tool’et er nu lakeret første gang. Det får en omgang mere i morgen, og søndag vil jeg se om jeg kan smelte begen på.
mvh
Jens9. april 2016 kl. 10:45 #145941
mortenDeltager- Super Nova
Virkeligt spændende at følge den proces.
Jeg er ikke sikker på at jeg forstår dine målinger, men 4 waves fejl til at starte med er jo helt vildt. Måske er det målt i forhold til en sfære, så den reelle fejl er meget mindre? Hvad var PV på dette spejl i forhold til en perfekt parabel?. Hvem har i øvrigt fremstillet dette spejl, GSO så vidt jeg husker fra Nikolajs oprindelige tråd.
21. maj 2016 kl. 23:10 #147333
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Lige en lille opdatering på arbejdet med Nicolaj’s 16″ spejl.
Selv om jeg ikke har skrevet så meget, så har jeg stadig arbejdet med at få spejlets figur bragt under kontrol.
Glasset har mildt sagt drillet mig, jeg har bøvlet en del med især kanten af glasset. Strategien har været at få spejlet poleret “baglæns” mod sfærisk, og det er nu omtrent 20-25% korrigeret, dvs tæt på sfærisk. Dog ikke den yderste kant. Den yderste zone “ruller af”, dvs den falder med ca ½ mm i forhold til resten af spejlet.
Årsagen til dette kender jeg ikke, jeg har en mistanke om at denne “rolled edge” har været der hele tiden, kanten ser også meget mørk ud på de tidlige foucaultgrammer jeg har taget.
Jeg har poleret ca 10 timer i alt på spejlet, og har lavet tre polerlapper. En 10″, en fuld 16″ (som er meget tung at polere med, kræver alle mine kræfter) og denne lille svend:
Set tæt på:
Ideen er at man polerer lige indenfor den rullede kant, hvorved den “kryber baglæns” og får en kortere brændvidde. Man skal så også lige huske at passe på, ikke at lave en fure, derfor kræver dette arbejde mange tjeks med knivsæggen.
En pudsig ting jeg har bemærket, er at spejlet har en ganske stor termisk koefficient, brændvidden ændrer sig flere mm ved et temperaturfald på 5-7 grader… Hmmm.
Jeg tror faktisk at materialet er BK7, som man nu er begyndt at bruge…
For de interesserede, kan man læse hvad Mike Lockwood mener om BK7….
http://www.loptics.com/intheshop/shop50.htmlMen jeg klør nu på …
mvh
JensJens.Jacobsen 2016-05-21 23:10:29 22. maj 2016 kl. 17:17 #147342
NicolajDeltager- Giant
Hej Jens
Jeg er overrasket over hvor stor en opgave det viser sig at være og får nærmest dårlig samvittighed over at du skal bruge din tid på det. Når det er sagt så er jeg meget glad for at du tør og at du investerer din know-how i projektet!
Jeg føler spændt med
mvh
Nicolaj
Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.
22. maj 2016 kl. 22:33 #147344
viggo.tDeltager- Super Giant
Thumbs up Jens. Interessant læsning og du bliver jo også selv klogere i processen.
mvh Viggo.
23. april 2017 kl. 18:58 #159827
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Efter lang tid uden opdateringer, så er der lidt nyt der er værd at skrive om, med Nicolaj’s 16 tommer spejl.
Jeg har længe bøvlet med figuren på spejlet, det er et træls glas at arbejde med. Glasset er meget tykt, og for hver figurering skal det have ca 12 timer til at køle ned og lige så lang tid til at blive varmt igen, så jeg kan polere på det. Dette er fordi jeg tester i mit værksted, som er uopvarmet, men det er så for koldt til at begen kan arbejde som den skal.
Så derfor går der to dage mellem hver session. I påskeferien fik jeg dog komprimeret det så meget at jeg kunne nå en session per dag, og da jeg samtidigt havde fundet en metode som virkeligt rykker, gav det pludseligt en masse fremskridt.
Jeg har benyttet tre polerlapper til at arbejde på spejlet her på det sidste.
En full-size lap til at “glatte ud” med, en 60 % lap (10 tommer) til at parabolisere med, og en 4″ lap til at korrigere høje områder med. Den metode virker!
Midt på ugen var spejlet bedre end 1/6 bølgelængde, men havde stadig nogle zoner. Så fredag og lørdag polerede jeg to sessioner med full-size lappen, og søreme om spejlet ikke målet betydeligt bedre end det længe har gjort.
Min måling siger at kanten er lidt for kort, men om det passer vil en stjernetest nok kunne afsløre. Under alle omstændigheder, så er den langt under 1/4 bølgelængde. Centrum skulle være lidt højt efter målingen, og det går nok også, da der jo er en sekundær der dækker.
Jeg har til morgen også tjekket afbildningen med en lysleder, for om der skulle være noget astigmatisme, men afbildningen af fiberen er meget fint rund. Så metoden med gulvtæppe under, og konstant rotere glasset virker også.
Hvordan er spejlets beskaffenhed under kniven så?
Tja, der er lidt uhomogeniteter og en enkelt “sleek” som man kalder det. Ikke noget der vil betyde noget.
Her er nogle foucogrammer, taget med 135 mm linse og canon 550. Med stort besvær iøvrigt. Blæsten får mit værksted til at ryste.
Her ses den omtalte “sleek”.
Næste test er at få rigget mit intermistiske “test-teleskop” til, og så en stjernetest på polaris.
mvh
Jens25. april 2017 kl. 14:50 #159936
nahilasDeltager- Giant
Jeg forstår absolut intet, men det ser virkeligt sejt ud :)!
25. april 2017 kl. 23:11 #159953
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Mads.
Det er jo det der gør optik så interessant, at det er svært at lave et parabolsk spejl.
Det viste spejl blev i går testet i min testopstilling til stjernetest. Det er denne opstilling:
http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=12784&PN=3Godt nok er der ikke en “rigtig” spejlcelle til spejlet, men jeg lagde det stykke gulvtæppe som har lagt på min polerstander, under spejlet. Det virkede fint.
Efter lidt bøvl med kollimering, hvilket absolut ikke er nemt, kunne jeg så tjekke på nordstjernen.
Det viste sig at mine målinger ser ud til at holde stik. Spejlet kan fint fokusere, uden zoner eller ulden kant. Man skulle dog vente et par timer, førend spejlet var akklimatiseret.
Hvad så med den store synder, astigmatismen, som var det der havde drillet Nicolaj. Taj, ingen antydning. I min testopstilling viste polaris en nærved perfekt rund aftegning, både indenfor og udenfor fokus. Så den er væk, heldigvis.
Næste trin er at Nicolaj skal have sit spejl tilbage. Så vil jeg anbefale at montere det i den oprindelige kikkert, og lave nogle testeksponeringer på himlen, med ubelagt spejl. Det kan man sagtens. Et ubelagt spejl reflekterer 4-5% af lyset, så et 400 mm spejl giver vel omtrent så meget lys som en 50 mm linsekikkert. Snildt nok til et billede med moderne kameraer. Er det så i orden, kan man begynde at kigge sig om efter en coater.
mvh
Jens25. april 2017 kl. 23:41 #159955
lindhardDeltager- Super Nova
Jamen, Jens, er du færdig??
Hvad skal du så lave??
(duk og væk)
mvh
Lars -
ForfatterIndlæg
- Emnet 'Arbejde med 16 spejl' er lukket for nye svar.