Apollo AGC computer restaurering

[nfoldagerDeltager Planet]

Her er et link til 27 Youtube-videoer om genoplivningen af Apollos guidance and navigation
computer. Der er elektronik-stof til et par timer!

w7

De får det oven i købet til at spille.

I video nr 27 (“part 23”) simuleres landingen gu’ hjælpme’.
Inkl. 1201-alarmerne.
Den bør man se som et minimum:

isi_x7-Ut_-w7&index=28&t=0s

God fornøjelse!

Mvh
Niels

[nfoldagerDeltager Planet]

Nå. Man kan åbenbart ikke bare skrive et link.

Jeg prøver igen:

Playlisten:
https://www.youtube.com/playlist?list=PL-_93BVApb59FWrLZfdlisi_x7-Ut_-w7

Nr 27 med landingssimulation:
https://www.youtube.com/watch?v=r_eBGSe5zEQ&list=PL-_93BVApb59FWrLZfdlisi_x7-Ut_-w7&index=28&t=0s

Mvh
Niels

[Torben TaustrupAdmin Neutron star]

Tak for links Niels:)

Rart at se, at der findes unge mennesker, som tror på, at landingerne foregik i virkeligheden.

Jeg husker tydeligt Apollo 11.
Allerede i slutningen af tresserne talte vi i skolen om at bygge en modtager, så vi kunne høre kommunikationen i forbindelse med missionen. Dengang gik vi og puslede med elektronik. Der skulle bl.a. fremstilles en spiralantenne, hvortil der medgik 11 meter aluminiumsrør. Jeg tror, at projektet allerede stallede med den udfordring. Jeg husker ikke, om der fandtes en konkret byggevejledning til modtageren, men det skulle ikke undre mig. Jeg mener, at russerne lyttede med.

NASA havde tilsyneladende en anden frekvens der kunne skiftes til, hvis der var noget man skulle tale om, som menigmand ikke måtte høre.

TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

[BjarneModerator Super Nova]

Det var en god idé at følge op på den computer. Den skulle være udviklet af en MIT professor. Jeg blev under læsning af bogen om kvanteberegninger opmærksom på, at det teoretiske grundlag for alle klassiske beregninger blev udarbejdet af Claude Shannon som student på MIT omkring 1938. Han fortsatte arbejdet efter krigen ved at udarbejde teorien for transmission af information over en kanal med støj. Disse teoretiske undersøgelser er en forløber for de forskellige kodninger af mobiltelefoners signaler (G3, G4 og G5) som forøger signal/støj forholdet for den samme sendereffekt. Shannon udviklede herunder et udtryk for et signals informationsindhold. Den er givet ved den negative relative entropi. Den minimale information fremkommer ved den maksimale entropi, som fremkommer, hvis alle bit i signalet har samme sandsynlighed. Beregninger, som bevarer informationen kaldes reversibel. Kvanteberegninger, som foregår i en kvantecomputer er reversible. Disse teoretiske betragtninger er helt uafhængig af, hvordan computeren realiseres, hvadenten det er en klassisk eller en kvantecomputer. Udfordringen for Apollo-programmet var al lave en brugbar computer med en tilstrækkelig lav effekt. Man har tilsvarende problemer idag, hvis en robot skal kunne køre omkring på overfladen af Venus.

[BjarneModerator Super Nova]

Jeg er begyndt at grave ting frem om AGC:
https://en.wikipedia.org/wiki/Apollo_Guidance_Computer
Det drejer sig om Charles Stark “Doc” Draper:
https://en.wikipedia.org/wiki/Charles_Stark_Draper
Klokfrekvensen er 2.048 MHz. Det er interessant at sammenligne med GIER maskinen, som jeg har anvendt. Der var tilsluttet en højtaler, så man kunne høre de forskellige løkker i programmet. Klokfrekvensen må derfor være betydeligt lavere. Jeg har gravet et opgavehæfte til et ALGOL kursus for GIER ALGOL 4 frem. Det er fra 1967. Det kostede 14,30 kr. Jeg har i hæftet nedskrevet et ALGOL-program til beregning af determinanten for en symmetrisk matrix (svarenge til et reversibelt “gate”), men det var jeg ikke klar over på daværende tidspunkt. Man kan med fordel læse en artikel af Erik Høg om anvendelsen af GIER inden for astrometrien:
https://arxiv.org/pdf/1704.05828.pdf

[BjarneModerator Super Nova]

Jeg læser, at GIER har 10 kiloflop. Det svarer fint med, at man kunne høre de forskellige løkker i programmet.
Jeg er kommet til at tænke på moderne astrometri baseret på retningen til mange tusinde kvasarer. Aberrationen som følge af Solens bevægelse omkring Mælkevejen må være ca. 10 gange så stor som aberrationen som følge af Jordens bevægelse omkring Solen. Nu kan vi jo ikke vente 100 millioner år til vi befinder os på den anden side af Mælkevejen, men mindre kan gøre det (faktisk meget mindre). Det fik mig til at overveje: kan man måle Solens acceleration mod Mælkevejens centrum. Den er givet ved V²/R. Cirka-værdier er V=300 km/s og R=8 kpc. Dette giver en meget lille acceleration i m/s², men vi vil i praksis være interesseret i hastighedsændringen på et år. Jeg beregner hastighedsændringen til ca. 1 cm/s. Aberrationsændringen fremkommer ved at dividere hastigheden med lyshastigheden. Jeg finder 8 mikro buesekunder. Jeg mener, at en sådan ændring burde kunne måles over flere år ud fra positionerne af tusinder af kvasarer på hele himlen. Det er sandsynligt, at accelerationen af Mælkevejen mod den lokale gruppes tyngdepunkt er af samme størrelsesorden. En sådan bestemmelse findes måske i litteraturen? Jeg kan ikke huske at have set den.

[Forfatter]

Indlæg