Analyse af et 10 tommer spejl

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Analyse af et 10 tommer spejl

  • Dette emne har 62 svar og 12 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 2 måneder siden af johnny. This post has been viewed 1593 timesb. This post has been viewed 1593 timesa. This post has been viewed 1593 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 63 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #123087

    jens.jacobsen
    Deltager
      • Neutron star

      Hejsa.

      For en måneds tid siden sendte Johnny sit 10 tommer spejl ned til mig, da det alligevel skulle recoates. Aftalen var at jeg skulle se hvordan overfladen “havde det” og om det kunne gøres til et fornuftigt spejl igen.

      Jeg startede med at måle spejlet op, og så vidt jeg kan se, ligner det et tidligt Orion Optics spejl. Jeg har tidligere set et spejl af stort set samme materiale, og med stort set samme overflade…

      Spejlets fri åbning målte jeg til 247 mm.
      Glassets tykkelse er 25 mm, og materialet ligner Suprax.

      Jeg målte krumningsradius til 2373 mm, hvilket giver en brændvidde på 1187 mm. Det giver et f-forhold på 4,804, hvilket passer godt med den værdi på 4,8 der er graveret ind i spejlet.

      Den første test for astigmatisme så fin ud. Der kan anes en lille bitte smule ovalitet, som vipper over ved gennemgang af fokus. En test af dette, ved at dreje spejlet, viser at det følger spejlet. Det er ganske lidt, og har næppe været bemærket i almindelig brug.

      Så til det værre.

      Spejlet har været coatet før, og har fået strippet sin coatning. Glasset ser umiddelbart fint og rent ud, men under knivsæggen er synet et noget andet.

      Ud over at vise en del “dog-bisquit”, kan man også se en ridse øverst kl.2 på spejlet. Men hvad værre er, så udviser spejlet en form for “kratere”, tja jeg ved næsten ikke hvad man skal kalde det. Det ses tydeligst i den nederste halvdel. Her en forstørrelse:

      Texereau skrev om denne form for kemisk angreb af glasset, men jeg har aldrig set det før. Spændende!

      Her er endnu et Focougram, men med lidt kortere eksponeringstid.

      Og lidt længere udaf:

      Jeg har på fornemmelsen af mange spejle som er blevet recoatet ser sådan ud ved eftersyn. Det er ikke synligt med coatning på, da lyset fra spejlet er overvældende kraftigt. Men uden coatning er sagen anderledes.

      Hvordan er overflades så?
      Ud over den almindelige ruhed, som er så karakteristisk for de fleste spejle, så virker parabolen rimeligt regulær, der er ikke nogle grove zoner.

      Jeg lavede først en test med min almindelige couder-maske, som jeg har brugt før. Det er kun en 4-zoners maske, som egentligt er til et f6-7 stykkers spejl.

      Masken ser sådan ud:

      Ud over at prøve Couder-masken, ville jeg også prøve at teste med en Everest-pin-maske, den ses nederst på denne side:
      http://stellafane.org/tm/atm/test/mask.html

      Min version, med krumme pins, ser sådan ud:

      Den placeres hen over spejlets centrum, med centrum på pindens overkant. Så måler man op, med zonernes centrum, hvor de formørkes.

      Resultatet af Couder-masken er her:

      En ret høj top i midten, som ligger under sekundæren, og en lidt for stor korrektion i kanten.

      Med Everest masken (som kun er et forsøg) får jeg denne profil:

      Her er korrektionen tættere på, men igen den høje top i midten. Kanten er lidt bedre, men jeg havde svært ved at måle kanten. Jeg er mere vant til Couder-masken…

      Nu er kuren at få lavet en polerlap, efter “plywood-metoden” Det går hurtigere end at lave en gipsskive, og er lettere at arbejde med.

      Poleringen skal så nok være med Rouge, for at stille og roligt at få renset overfladen af, og måske få toppen i centrum væk.

      mvh
      Jens

      #123088

      Lars Malmgren
      Deltager
        • Super Nova

        Spændende beretning Thumbs%20Up

        #123090

        viggo.t
        Deltager
          • Super Giant

          Meget spændende Jens. Johnny og vi andre ser frem til spændende, måske nervepirrende læsning.

          Det lader til , at dårligt coatede spejle findes der mange af. Man skal vist helt lade være med at få et spejl recoated hvis det overhovedet kan bruges. Jeg taler jo af erfaring.

          mvh Viggo
          #123094

          Torben Taustrup
          Admin
            • Neutron star

            Interessant læsning Jens Thumbs%20Up
            Det kræver næsten mod at sende sit spejl til analyse hos dig Smile

            mvh
            Torben

            TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

            #123109

            johnny.b.a
            Deltager
              • Super Giant

              Hej Jens , alle.

              Yderst spændende at se dine resultater, jeg glæder mig meget til at se om du kan rette op på det. Ridsen klokken 2 er en der var med tilbage fra Scientific Mirrors sidste gang det blev coated. Terry nævnte at han havde problemer med at holde glasset fast i kammeret og det ligner for mig et beslag eller en holder af en art der har lavet den.

              Der skulle skam slet ikke mod til at sende spejlet ned til Jens, jeg ved det er i kyndige hænder

              Mvh

              Johnny

              #123115

              jens.jacobsen
              Deltager
                • Neutron star

                Hejsa.

                Det pudsige er at spejlet sandsynligvis i næsten 100% af tiden har ydet som det skal. Det er vel kun de mest “spidse” øjne der i øjeblikke, hvor seeingen har tilladt det, har kunnet se en forskel fra et perfekt spejl. Vil jeg tro. Jeg har ikke selv kigget i spejlet, mens det var monteret i en kikkert. Og fotografisk har det sikkert været helt i orden.

                At spejlet har en “pukkel” i midten giver heldigvis noget at arbejde med. Det er relativt simpelt at få den poleret ned, mens man arbejder minimalt med resten. Ridsen vil sikkert kræve en nedslibning til korn 400, og så kan man næsten lige så godt starte helt forfra med glasset. Så ridsen bliver i spejlet. Men den betyder kun minimalt for ydelsen. Det er langt værre med månekraterne, de skal væk…

                Jeg regner med at lave et hurtigt polerværktøj af noget krydsfiner, men der skal jo slibes en del af kanten for at holde begen ensartet tyk over hele fladen. Sagitta er jo omkring de 3 mm for sådan et spejl. Men det sliber jeg jo bare ned.

                mvh
                Jens

                #123119

                johnny.b.a
                Deltager
                  • Super Giant

                  Hej

                  Jeg har ikke på noget tidspunkt haft noget at udsætte på optikken i dette teleskop som jeg købte ved Erik i Ålborg for 16 år siden, så jeg kan bekræfte at spejlet har ydet fint. Jeg har heller ikke været generet af ridsen, jeg havde faktisk helt glemt den var der men blev mindet på det da jeg tog coatingen af. Jeg venter med spænding på flere opdateringer.

                  Mvh

                  Johnny

                  #123123

                  nightsky
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Spændende

                    Jeg tror ikke man skal være bange for re-coating, det er trods alt noget som gøres regelmæssigt
                    og ud fra hvad jeg har læst om andres erfaringer er det meget sjældent det går galt.

                    Jeg er dog bekymret når det gælder “Vacuum Coatings Scientific Mirrors” og re-coatings.
                    Har selv haft et Meade (alm. coating) som gik helt galt hos dem og et OO spejl (Hi-lux) som
                    de re-coatede hvor coatingen ikke holdt ret længde (dele faldt af). Et lille Vixen 4″ spejl og
                    et par sekundær spejle blev perfekt coated af dem.

                    Det jeg fortalte Royce om mine problemer, var anbefalingen klart at få en coating som nemt
                    kan skrælles af igen. Det er åbenbart sværere at få f.eks. top coatings som silikone oxid
                    (Hi-Lux) af igen. Så hellere en alm. alu-coating som skiftes hver 2-3 år hvis nødvendigt når
                    fugt har ødelagt den.

                    Nightsky2014-10-16 19:23:05

                    #123128

                    nive
                    Deltager
                      • Super Nova

                      Endnu et spændende projekt fra dig Jens . Spændende læsning .

                      #123821

                      jens.jacobsen
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Nå, så fik jeg lavet en polerlap til 10 tommer spejlet idag.

                        Faktisk lavede jeg to lapper, både til Johnny’s 10 tommer, og til mit eget 162 mm spejl. Mere om det senere.

                        Spejlet blev straks sat til at presse, og her er spejlet uden vægt:

                        Efter dette billede blev taget, kom der 5 kg ovenpå for at hjælpe med presningen.

                        Mens spejlet stod og pressede, kunne jeg starte med poleringen af mit 162 mm spejl, det fil en halv times koncentreret polering for at jeg kunne måle krumningsradius, og vurdere om spejlet er ordentligt sfærisk. Alt i orden, spejlet er korrekt sfærisk, og søreme om krumningsradius ikke måler til 1581 mm, præcist hvad jeg har målt med spherometeret. Så spejlet og lappen blev lige lagt til side indtil videre, nu gælder det Johnnys spejl.

                        Efter to omgange af hver ½ time med polering på 10 tommeren, må jeg sige at jeg er noget overrasket. Man kan stadigt tydeligt se sporene af stripningen af coatningen i glasset. Her er et billede efter en times polering!

                        For det blotte øje ser glasset fuldstændigt normalt ud, men der er stadigt svage spor synligt.

                        Det bliver et fuldstændigt nyt spejl efter repolering..

                        mvh
                        Jens

                        #123824

                        Lars Malmgren
                        Deltager
                          • Super Nova

                          Wow, det er godt nok nogle grimme syrear Dead
                          Hvor mange gange har Johnnys spejl været recoated ??

                          #123825

                          jens.jacobsen
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Hej Lars.

                            Det ved jeg ikke, man skulle dog tro det var mere end en gang!

                            Men det er overraskende at glasset bliver så angrebet.

                            Iøvrigt kan man se at korrektionen går “opad”, jeg tror jeg må polere med kortere, mere center-over center strøg.

                            Jeg polerede bevidst med noget sideværts bevægelse under de to X ½ time for at bevare korrektionen. Men jeg tror jeg lige så stille kører baglæns mod sfærisk. Nu må jeg koncentrere mig om at få skaderne poleret væk først.

                            mvh
                            Jens

                            #123827

                            astrojensen
                            Deltager
                              • Neutron star

                              Der må da have været helt vildt meget spredt lys i det teleskop!

                              Thomas, Bornholm

                              #123836

                              johnny.b.a
                              Deltager
                                • Super Giant

                                Hejsa

                                Jeg kan meddele at spejlet har været til recoat én gang ved Scientific Mirrors i UK. Jeg kan også sige at spejlet har været fint efter det kom tilbage, jeg har ikke haft optiske problemer ved brug af MallinCam som er det eneste instrument der er brugt efter recoat. Om det trænede visuelle øje har kunnet se optiske fejl på spejlet er meget muligt.

                                Mvh

                                Johnny

                                Johnny B A2014-11-03 11:50:13

                                #123842

                                Lars Malmgren
                                Deltager
                                  • Super Nova

                                  Hej Johnny,

                                  Tak for svar!
                                  Kan du huske om den oprindelige coating var med en SiO2 top-coat ?

                                  Jeg bliver mere og mere lun på selv at coate med sølv.
                                  Kort levetid, men super høj reflektion (mener der er 97-98%), og ganske nem at fjerne igen…

                                  Jens, du havde da kik på et sæt til sølv-coating, havde du ikke ?

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 63 i alt)
                                • Emnet 'Analyse af et 10 tommer spejl' er lukket for nye svar.