Vi var en mindre flok fra fotoholdet i AAF (Finn, Gert, Villy og undertegnede), som havde en forrygende tur til Tisvilde i efterårsferien. Astronomisk selskab havde givet os nøglen til Wieth Knudsens Observatorie, så vi kunne komme og gå som vi lystede – lækkert. Den fine 16 tommer her, gav os mange dybe kig på trods af blæst og drivende skyer. En stor tak til Michael Quade for hans flotte hjælp til betjeningen. Vi var på Ven og så det flotte museum over Thyco Brahe, ligesom vi var inviteret til Montebello Observatoriet af Allan Reib, som vi var hjemme hos bagefter – tak for gæstfriheden Allan.
Om torsdagen havde vi i vores sommerhus, besøg af en flok rare og gemytlige astrofolk, og netop denne aften viste himlen sig fra sin bedste side. Snart var et mini starparty etableret, og især iristågen stod for skud. Jeg er netop blevet færdig med min egen version herfra. Udstyr: Toa 130 og Qcam9. Luminansen består af HA35nm + HA7nm og farverne fra baaders RGB filtre. 5 frames fra hver med 5 min. eksponering i 2×2 binning.
Behandlet i Deepskystacker, Photoshop og Fitswork. Iøvrigt har Fitswork en meget bedre gradient behandler end Xterminator. Prøv funktionen: Hintergrund ebnen Nebel. Den virker!

Mvh.