Afstanden til M31

[buskDeltager Asteroid]

Hej alle.

Jeg så for første gang Andromeda Galaksen i går gennem min lille 4″ mak. På trods af generel bybelysning og specielt en gadelampe, der lyste direkte ind i teleskopet, fik jeg faktisk (efter min nybegyndermening) et imponerende indtryk af dette mit første deep-sky objekt.

Jeg sidder nu her til morgen og prøver at processerer lidt over det jeg så. Jeg ved, at M31 er ca. 2,5 millioner lysår væk, men det er jo en afstand, der er så stor, at man ikke rigtig kan forholde sig til den. Jeg lavede en hurtig googlesøgning og fandt ud af, at lyset fra galaksen faktisk er ligeså gammelt som menneskeheden selv.

Mit spørgsmål lyder på, om der er andre tring, jeg kan holde alderen af Andromeda Galaksens lys op imod, og hvad plejer i at gøre/tænke på, for at sætte perspektiv på det i ser deroppe?

Venlig hilsen

Busk.

[2masDeltager Nova]

Ja, det er store afstand i vores univers.

Jeg synes også det er tankevækkende, at vide at det man lige har taget et billed af, er 100 mill lysår væk. Den gang dinosaurerne gik rundt på jorden. Eller hvis man ser en quasar, som måske er 6-8 milliarder lysår væk. Så det lys, er ældre end vores solsystem.

Når man kommer op i så høje tal, bruger man tit ikke lysår mere, men Parsec. Et parsec er 3.26 lysår (hvis jeg ikke huske helt forkert).

Det er MEGET store afstand, som er svære at forstå. Det er næsten ubegribeligt, at afstandene er så enorme.

F.eks. vores egen mælkevej, er mere end 100.000 lysår bred, og omkring 1000 lysår “tyk”, og rejser gennem rummet med mere end 500 km/s.

Jeg kan godt blive lidt forpustet af at tænke på disse afstande…

[Anonym Nova]

En kjent Norsk Astronom som jeg var å hørte holde et foredrag hadde en fin sammenligning en gang om avstander.

Han ba oss forestille oss at Jorden var et sandkorn som han plasserte på talerstolen.

Så tok han opp en appelsin og sa det var jorden, den skulle da plasseres 12 meter bortenfor ved hans sammelingning, hvorpå han spankulerer 12 meter til det bakerste av lokalet og plasserer appelsinen.

Vi ser alle at det jo er riktig langt forholdsvis.

Da spør han oss alle: Om vi nå skal ta neste objekt i vårt solsystem, nemlig Venus, hvor langt skal jeg da gå for å plassere det neste sandkorn(Venus) ?

Den av oss som gjettet lengst sa: “200 meter ned i gaten her”.

Det riktige svar var at det neste sandkorn skulle plasseres på Kanariøyene et sted sånn forholdsvis riktig fra syd Norge.

Vi satt alle å måpte

Tenk deg også til at derimellom er det helt tomt iflg foredragsholderen.

Også skal man lysår bort det er helt vanvitig langt.

[buskDeltager Asteroid]

Ja, det er netop sådanne perspektiver, jeg ledte efter. Tak for det 🙂

På den éne side gør det afstandende mere håndgribelige, men på den anden side finder man pludselig ud af, hvor relativt langt man kan se med det blotte øje.

[tommyfDeltager Neutron star]

Jeg tænker ikke for meget over universet mere, størrelse, form og fysikken, jeg for ondt i hovedet af det, nyder bare himlen når jeg er ude i marken

[MadsDeltager Giant]

Yep der er nogle muligheder derude

Mads

[edbbobDeltager Super Nova]

Jeg plejer tit at tænke at lyset kan drøne ca 8 gange rundt om ækvator på ét sekund. Alligevel tager det lyset 8 minutter at nå hertil fra Solen.

Afstande i lysår er ubegribelige. Bogstaveligt talt. Hvis du maser Jorden ned til én mm, er et lysår som herfra og et godt stykke ned i Europa. (Kan ikke huske om det er 700 kilometer ell. miles). Selv de nærmeste stjerner ligger adskillige lysår væk, men jeg synes det kan være sjovt at tænke på at “den stjernes lys stammer fra dengang egypterne byggede pyramiderne” osv. Det er sjovt at blande lidt historie ind også, ala det er lys fra Chr. IV’s tid. Og det er lige rundt om hjørnet, ift galakserne.

M31 ligger millioner af lysår væk. Det er virkelig langt og samtidig finder du ikke en galakse tættere på. Helt ekstremt bliver det med Quasarer, som er så langt væk at lyset forlod quasaren før Jorden fandtes. Dvs at for at en af os kan stå og fange fotoner fra den, skal vi først lige have fortættet brintskyen, lavet planeterne, have dem til at buldre lidt rundt, kreere liv, vente maaange år før det var andet end encellede organismer, opfinde kikkerten og sætte den op og sætte okularet i. Det er langt væk med 300.000 km/s!

Hvis du vil være rigtig svimmel, så begynd at kigge ned i størrelse. Prøv at lave din egen skala over størrelse. Start med det mindste du kender og skriv alt hvad du kan komme i tanke om op i størrelses orden. Lige midt i det hele havner mennesker…

Du er på rette spor med dine tanker. Man kan blive helt rørstrømsk og overvældet når man begynder at indse hvad de små hvide prikker reelt betyder

Vh

EDBBobEDBBOB2012-01-23 23:07:41

[buskDeltager Asteroid]

Et godt eksempel med quasarerne 🙂

Jeg er stadig ved at gøre mig bekendt med stjernebillederne og de enkelte stjerner. For at huske dem bedre har jeg gjort det til en vane også at lære, hvor mange lysår de er væk. Så sidder det ligesom bedre fast.

Jeg tror, at jeg har brug for at få sat de ting, jeg ser, i en kontekst for at kunne få det fulde udbytte af dem. Men som Tommy skriver, så skal man selvfølgelig også kunne læne sig tilbage og bare nyde det 🙂

[edbbobDeltager Super Nova]

Jep, det er vigtigt at man har det sjovt!

[Forfatter]

Indlæg