Lige efter opdagelsen af 21-cm emissionen fra neutrale hydrogenatomer
var det et håb, at man kunne lave et nøjagtigt kort over Mælkevejens spiralarme.
Man kan imidlertid ikke bestemme afstanden til hydrogengassen, men kun dens
radialhastighed. Radialhastigheder kan med en begrænset nøjagtighed omsættes
til afstande, hvis gassen bevæger sig på cirkler omkring Mælkevejens centrum.
Dette er uheldigvis kun tilnærmelsesvis tilfældet. Mælkevejen er en stavgalakse,
og staven påvirker banernes form. Tæthedsbølgen langs spiralarmene påvirker
ligeledes gassens bevægelser.
Den moderne metode finder parallaksen for maseremissionen fra lysstærke stjerner
i spiralarmenes stjernedannelsesområder. Retningen til H2O masere kan bestemmes
meget nøjagtigt ved anvendelse af interferometriske målinger, som involverer mange
ratioteleskoper med store indbyrdes afstande.
https://www.kosmologi.eu/wordpress/?p=2907