afstand fra reducer til ccd

[mortenDeltager Super Nova]

Kære Meyer

En mere præcis måling af brændvidden får du ved at bruge et kartotekskort eller lign med to huller i. Det holder du foran den del af reduceren der vender mod kikkderten og lader det og reduceren (uden kikkert naturligvis) vende mod solen. Du kan så observere på et stykke papir i den optiske akse, vor du vil se to punkter alle andre steder end i fokus. Du undgår den godt 20% fejl, som kan komme ved at anvende et 1D divergerende strålebundt (som kan være tilfældet fra en punktformet lyskilde i 1 meters afstand, men dog nok ikke fra en alm glødelampe). Jeg fik som sagt med denne metode en brændvidde meget tæt på 230 mm, d.v.s. vi har at gøre med en linse med styrke på +4,3D. Ved at vende systemet om kan du estimere hvor inde i linsen knudepunktet ligger. Det lå 6 mm fra bagkanten af reduceren, således at brændpunktet ligger 22,4 mm fra bagkanten af reduceren.

Med hensyn til off axsis performance så gælder formlerne kun delvist, og hele systemet er ikke-lineært. Det kender vi fra alle andre former for optik. Her må man formodentligt prøve sig frem med forskellige afstande og vurdere fladheden, d.v.s. hvad er forholdet mellem FWHM i centrum og i periferien. Jeg har en chip der er 3000×2000 pixels og forestillede mig at vurdere billederne ved at få CCD-inspektor til at beregne FWHM i de centrale 500×500 pixels efter at have fokuseret her. Dernæst at måle FWHM i de fire hjørne 250×250 pixel felter. På den måde får man samme antal pixler i centrum og i periferien. Graden af coma havde jeg tænkt at beregne ved at sammenligne aspect ratios i det centrale felt og de fire perifere. Data kan så plottes pænt og det vil være rimeligt klart hvad minimum er for de to endepunkter, coma og fladhed. Alternativt kan disse målinger formodentlig laves “off-line” med picostar?

Jeg havde forskellige problemer den aften jeg prøvede, fordi jeg ikke kunne finde et tilstrækkeligt rigt stjernefelt, dug etc.

Jeg vil prøve igen når jeg kommer hjem fra Florida. Jeg er dog helt sikker på, at nogle af de erfarne imagere her på forum vil kunne lave bedre langt bedre målinger end jeg (fokus guiding etc). Hvis jeg kan sælge metoden til nogle af jer, så vil vi kunne have et svar relativt hurtigt. Jeg skal gerne lave graferne og analyserne, hvis det har interesse.

Det undrer mig iøvrigt at der ikke er nogen nagelfaste svar på så simpelt et spørgsmål vedr udstyr, som har været på markedet i mere end 10 år.

Jeg har korresponderet lidt på CN med Craig Stark, han har heller ikke noget definitivt svar.

Morten

morten2009-05-07 18:12:52

[jesperDeltager Neutron star]

Hej Morten,

Celestrons f/6.3 model har været på markedet i måske 20 år, eller mere. Den fandtes allerede da jeg fik min C8 i begyndelsen af 90’erne, så du har ret i at det er sært der ikke findes nagelfaste svar. Måske har det noget at gøre med at folks setups er forskellige mht. afstanden fra teleskopets visualback reduceren sidder. Der kan f.eks være filterhjul, mikrofokuser, off-axis guider etc. imellem, eller ingenting imellem. Afstanden ændrer på hvor hovedspejlet skal være for at opnå fokus, hvilket ændrer på teleskopets brændvidde og f/tal, hvilket igen ændrer på den optimale filmplandistance for reduceren. Oven i det er der så øjensynlig forskllige udgaver af Meades reducere, og ingen af dem er identiske med Celestron. Kort sagt: forvirringen er total, og det bedste man kan gøre er nok at prøve sig frem til den bedste distance i ens eget setup.

[mortenDeltager Super Nova]

Kære Jesper

Tak for svaret. Min tanke var, at den generelle anbefaling er så vidt jeg har forstået, at reduceren skal anbringes direkte på teleskopet – det er i hvert fald hvad der står i brugsanvisningen.

Uanset hvad der er af udstyr imellem den og ccd’en, så er der vel en optimal afstand mellem reducerens bagplade og ccd’en. Afstanden er således invariant overfor diverse udstyr, hvis det ikke anbringes mellem teleskopet og reduceren. Noget andet er, at behovet for at finde den optimale afstand er større ved store chips, men folk har jo lavet DSLR astrofoto med dette udstyr i dekader.

Jeg prøver selv efter fattig evne. Epsilon Cepheus

M

morten2009-05-07 18:46:14

[mejerDeltager Super Nova]

Ja så fik jeg endelig prøvet min nye Celestron reducer. Og den her gang var tingene betydelig lettere at arbejde med.
Jeg startede med at tage et billede af naboens træ, uden reducer. Så satte jeg reduceren i, og fokus var der næsten med det samme. Tog et billede af træet med reducer, og kunne konstatere at forstørrelsen var blevet betydelig mindre, og billedet fyldte hele chippen. Kanterne så fine ud, de var ikke drejet utydelige.

Så det fungerede betydelig bedre end den Meade 3.3.

Mejer

[mortenDeltager Super Nova]

Det var noget i denne retning jeg havde tænkt mig.

Plottet viser beregninger på baggrund af de ikke helt optimale billder fra d. 25/5 m celestron 6,3 recucer på celestron C8 sct m orion starshoot pro kamera.

Det viser forholdet mellem FWHM i de centrale 500×500 pixels i centrum og i det øvre venstre hjørne (lukkede symboler). På tilsvarende vis er de åbne symboler det tilsvarende forholdet mellem aspect ratio og periferi. Både aspcet ratio og FWHM er beregnet af SSD inspector. Errorbars er SD.

Min konklusion er, at afstanden betyder mindre for fladheden, men meget for coma (aspect ratio). Den optimale afstand synes at være mellem 85 og 95 mm. Da jeg ikke er helt tilfreds med stjernetæthed af de tilgrundliggende billeder er dette med forbehold indtil jeg får det bekræftet af andre målinger.

[Mogens.BildsøeDeltager Nova]

Morten, hvordan er det lige ratio aspect beregnes (er defineret)? I øvrigt en gevaldig spredning på apect ved 11.5 cm. Hvad er n på de forskellige afstande?

---

Hilsen Mogens B.

[mortenDeltager Super Nova]

n=5.

Aspect ratio er defineret (fra CCD inspectors manual):

Aspect Ratio: Aspect ratio represents how much out-of-round the star image is. It is the ratio of the longest axis to the shortest axis of the star profile, expressed in percent. A number below 20-30% represents a pretty round star. A number of 0% represents perfectly round star, but you will most likely not see this in real images due to noise and measurement uncertainty.

Jeg har brugt programmet til at få et kvantitativt indtryk af coma.

Jeg kan ikke redegøre hvorfor SD er så stor, men kvaliteten af det perifere billede er dårligere ved 115 mm, der er klart mest coma her, små forskelle i seeing eller fokusering er måske årsagen til at en stjerne i et billede ses som aflang og i et andet er coma’en måske kun med i så ringe grad at programmet ignorerer den?? Under alle omstændigheder passer kurven med det subjektive indtryk når man ser på billederne.

Det væsentligste problem ved min måling er at det ikke er det samme stjernefelt der er brugt ved alle målingerne. Derfor vil jeg gentage dem, når jeg har et rigt stjernefelt højt på himlen, og jeg ikke skal på arbejde næste dag (glimrende sommerferieprojekt).

[Mogens.BildsøeDeltager Nova]

Ok, jeg spø’r fodi aspect ratio på plate solution i TheSky er givet ved profil i x-akse/profil i y-akse (eller omvendt- ka’ ikke lige huske); Og det vil vel ikke gi’ et særligt godt mål for coma, hvor længste akse atid er mod centrum? Den måde hvorpå CCDInspector gør det er jo så perfekt- den finder altså simpelhen den længste akse mod den korteste!

Altid rart med sommerprojekter, som ikke er afhængig af en kulsort nattehimmel 🙂

---

Hilsen Mogens B.

[Forfatter]

Indlæg