- Dette emne har 18 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 1 måned siden af jens. This post has been viewed 161 timesjacobsen. This post has been viewed 161 times
-
Indlæg
-
lindhard- Super Nova
Vinterhimmelen byder på mange flotte Messierobjekter, som kan ses i alle kikkerter, store som små, og der er en del åbne hobe imellem.
Visuelt er der sjove udfordringer her. Man kan ikke se det hele ved et kort kig i okularet, der skal SES. Øjet skal vænne sig til feltet og mørket, så træder nye og ofte svagere ting frem. Billedet ændres, når man bruger bortvendt syn osv. Og mange af dem har et andet objekt lige ved siden af.
Alle kan være med her lige fra 60 mm refraktorer til 30” Obsessions. Kom ud og kig!! Du skal bruge lav forstørrelse, wide field, så du får hele hoben og ikke kun nogle få stjerner i feltet.
Her er nogle forslag – flere steder med mine egne observationer. (nord er op og øst til højre i beskrivelserne).
Billederne er hentet her i forum og på nettet.
Vi starter nemt.
M 35 har vi alle sammen set, ikke? En flot hob med over 120 stjerner inden for 30’. Synlig for det blotte øje, hvis himmelen er perfekt. To rækker af klare stjerner, hvoraf den ene krummer meget, og så et væld af stjerner i baggrunden.
Jeg noterede den 12.10.1990:
12.10.1990: (10-tommer) Er en stor flot, åben hob, der fylder ca tre fjerdedele af 40 mm okularet. I midten er der er en bue af stjerner, der buer fra kl. 12 til kl. 9. Buen ligger i den øvre kant af den centrale del af hoben, og resten ligger spredt derunder. De to endepunktstjerner i buen er klarere end de andre. Lodret over buen er der et lille stykke væk to stjerner over hinanden, og i kl. 5 pos er der to stjerner over hinanden, som er klarere og danner er en af¬grænsning af hoben. Der er mange stjerner i hoben.
NGC 2158, som er en lille hob ved siden af M 35 er svær at finde i disen inde over byen. Stedet er nemt af finde, men der er kun er en lille plet ved bort¬vendt syn. Ingen stjerner eller detaljer.
Her er til glæde for fotograferne et billede af M 35, jeg tog den 24. november i år. Så er den fotograferet og I kan bruge tiden på det visuelle.
8×60 sekunder med Lodestar gennem en 80 mm f/10 uden nogen behandling.
Lige under M 35 ligger NGC 2158, en lille tæt hob mag 12 og 4’. Den er vanskeligere, hvor mange stjerner kan du se?
Så er der tre hobe i Auriga:
M 36 en hob med nogle få klare stjerner, i alt er der 60 stjerner mellem mag 9 og 14 inden for 12’. Hvis øjer vænner sig til feltet og du bruger bortvendt syn, kan du måske ane, at hoben strækker sig et godt stykke mod sydvest.
Billedet er lavet af Michael Stauning
23.9.1990: (10-tommer) Meget spredt og åben, er mindre end M 37. Der er færre stjerner, men de er klarere. Der er ca 20. Hobens centrale del er pileformet. Pilen peger mod venstre i vinkelprismen. Der er stjerner ovenover og inde i pilen. Er en række stjerner strækker sig nedad mod kl.7 pos. Rækken, som består af få stjer¬ner, er ret lang. Alle de klare stjerner er til-syneladende af samme størrelsesklasse. Der er enkelte svagere stjerner i baggrunden.
16.10.1990: (10-tommer) Mindre end M 35, men flot. Den består af 20 – 25 stjerner, hvoraf halvdelen er klarere end de andre. Der er flere bagved. Den er meget spredt og åben. Der er ikke nogen egentlig central del. Der går et par “ben” nedenud og til højre.
M 37 er efter manges opfattelse den flotteste hob af dem alle, inklusive M 35. En ret tæt hob med hundredevis af stjerner, vistnok mere end 500.
23.9.1990: (10-tommer) M 37 Er en stor, jævn hob i 40 mm okularet. Den er ret spredt. Der er mange stjerner, flere end jeg kan tælle. Ved bortvendt syn er der er en vandret zone, hvori de fleste stjerner er. Den er tykkest på midten og spidser til i enderne. I højre side i vinkelprismen er der er en mørk linje op igennem området. Hoben fylder ca 30 buemi¬nutter. Der er ingen specielt klare stjerner i hoben, men der er en stjerne lige nedenunder i kl.7 position. Stjer¬nen sidder i vinkelpunktet i er en retvinklet trekant med to andre stjerner nedenfor. Afstanden til stjer¬nen forneden til venstre er halvt så stor som af-standen til stjernen forneden til højre. Der er enkelte stjer¬ner, som er lidt klarere end de andre. Er en sidder næsten i centrum i hoben. Den nævnte zone virker nu nærmest som er en trekant, således at zonen er bredest til venstre og smaller til mod højre. Der er kun få stjerner i baggrunden, så hoben må være helt opløst.
M 38
16.10.1990: (10-tommer) Mere spredt end M 37, og ikke så tæt. Der er ca. 25 stjerner af nogenlunde samme klar¬hed. Er en enkelt klarere er oppe det højre hjørne. Hoben virker fir¬kan¬tet eller urtepotte¬agtig. Hoben er samlet i tre grupper: er en gruppe på ti stjerner oppe til ven¬stre, er en gruppe på 15 stjer¬ner til højre og et lille område derimellem.
En halv grad under M 38 ligger en lille hob NGC 1907, som er svær at se som andet end en lille plet.
Kan du se at stjernerne smiler til dig? Brug wide field og se smiley’en eller the Cheshire Cat Asterism, som den hedder i udlandet. Sjovt syn.
Vi springer til M 47, en flot hob lidt øst for Sirius. Bruger du ikke ”go-to” så sæt Sirius i feltet, kør 2 grader op og 12 grader mod øst, så er M 47 i søgeren.
Billedet er taget af Michael Stauning
Der er ret få stjerner i hoben, men de er klare og ligger nærmest i et vandret plan med en lille gruppe i midten. I midtergruppen findes dobbeltstjernen Struwe 1121 begge hvide, mag 7.9 og med 7.4 buesekunders afstand mellem dem, (pos.vinkel 30˚) så der skal forstørrelse til for at opløse dem.
Ved den vestlige kant ligger dobbeltstjernen Struwe 1120, A er mag 5.6, B er mag 9.5 og de er adskilt 20” (pos.vinkel 35˚) Den lyder nemmere, end den er. Jeg har set på M 47 mange gange, men mine noter indskrænker sig til et ”virkelig flot” fra 1981.
Lige nord for M 47 er der en lodret række på 5 stjerner mag 8 og for enden af den række, 40’ væk, ligger NGC 2423 en lille og stjernefattig hob med omkring 20 stjerner mag 9-10 og en del svagere i baggrunden.
Så kommer vi til M 46, som findes ca. 2 ˚ under M 47.
Billedet er taget af Michael Stauning
Hoben kan være svær at finde, hvis er er lysforurening, og himmelen ikke er helt mørk. Hoben består af mange svage stjerner, spredt ud over 30’ – nok til at fylde de fleste okularer – og stjernetætheden er størst i hobens centrum. De klareste af stjernerne strækker sig væk mod nord og øst og der er en enlig rød stjerne mag. 8 et stykke fra centrum mod sydvest.
Og i den ene side af hoben sidder der en planetarisk tåge NGC
2438. Den er 1’ stor og mag og har en centralstjerne mag 16. Der sidder en stjerne mag. 12 i tågens sødøstlige kant, men den hører til hoben, ikke til tågen. Den kan efter ”bøgerne” lige akkurat ses i en 8-tommer, men jeg skrev den 10. januar 1981 i observationsbogen:10.01.81 (8-tommer) Nem. Den planetariske tåge NGC 2348, som ligger midt i hoben, er tydelig ved bortvendt syn.
Så helt svær er den ikke. .
Der er mange andre objekter på himmelen, kig selv videre.
Og hvad skal vi så bruge alt det kiggeri til? Ikke andet end at nyde himmelen og teste øjets muligheder. God fornøjelse.
Observationer, tegninger og fotos er velkomne her i tråden.
mvh
Lars
astrojensen- Neutron star
Dejlig artikel!
Ang. NGC 2158, der er et af mine yndlingsobjekter, så er den noget klarere end mag 12, snarere omkring mag 10. Den kan skimtes allerede i en 12×60 søgekikkert og i min 63mm Zeiss Telemator, er den ret tydelig med 25x – 35x, når blot himlen er klar og mørk. Jeg kan ikke se enkeltstjerner med 63mm, men med en 80mm og høj forstørrelse, har jeg kunnet lokke enkelte stjerner frem. I min 150mm refraktor med 109x kan jeg se en hel del enkeltstjerner og hoben er meget smuk. I min 12″ dobsonian er NGC 2158 utrolig rig og ligner næsten en lille kuglehob, opløst i hundreder stjerner.
NGC 1907 er også lille og ret svag, men klarere end NGC 2158. Jeg har ikke observeret den så ofte.
M46 + M47 er et fantastisk felt med prismekikkert under en mørk og klar himmel. Begge kan ses med det blotte øje. Jeg har set den lille planetariske tåge, for mange år siden, med min 50/870mm Zeiss apokromat og 100x forstørrelse. Den var meget svær, men himlen var utrolig klar, så det lykkedes. Dét teleskop kunne lave de mest utrolige ting. Tågen var selvfølgelig ikke synlig som andet end en meget svag tågeklat mellem stjernerne.
En fantastisk hob, som jeg synes, jeg må gøre opmærksom på, er NGC 7789 i Cassiopeia. Den er temmelig stor, meget rig og kan ses som en tågeklat i 8×40 prismekikkert, når himlen er mørk og klar. I 63mm ses en stor samling svage stjerner, i et meget rigt felt. I min 150mm refraktor med 40x vidvinkelokular (30mm ES82), ses en fantastisk klar, stor og super rig hob, med hundredevis af stjerner, der ligesom danner lange kæder. Ud over hele baggrundsfeltet er spredt myriader af svage stjerner. Helt fantastisk flot felt.
Thomas, Bornholm
lindhard- Super Nova
Enig, 7789, også kaldet Caroline’s Rose efter Caroline Herschel, er en meget flot hob.
Her er kort og foto, Thomas gav beskrivelsen ovenfor.
mvh
Lars
nive- Super Nova
Flot tråd Lars
Anonym- Super Nova
Hej Lars.
Selvom jeg er fotograf om en kant, kan jeg alligevel glæde mig over kvalificerede beretninger som denne! Vi gør i AAF meget ud af astrofoto, men vi kunne godt bruge et lidt højere ambitionsniveau på observationssiden. Så vi kunne sagtens bruge sådan en som dig Lars i vores forening, til at få sat lidt skub i den side af sagen. (Undskyld jeg fisker lidt)!
Mvh.
allan_dystrup- Nova
Herlig tråd Lars ! —
en rigtig god idé med en “best of” observationsliste, illustreret med kort og fotos.
Meget gerne flere af dem 🙂
Som en fodnote vil jeg gøre opmærksom på nogle åbne vinter-hobe, der er “så åbne” (så at sige), at de ofte overses af amatører med store kikkerter.
Hver markeret på vedlagte oversigtskort med en ca. 4 grader cirkel… -meget velegnet til håndkikkerter, fra 8×30 (ca. 8 grader synsfelt) over 10×50 (7 grader) og til 15×50 (godt 4 grader). Også høj WOW-faktor i små refraktorer (fx min 50mm med 40mm okular = ca 4 grader).
Det kunne være rigtig interessant, hvis nogle af vores gode danske astro fotografer kunne supplere med “wide field” fotos af disse juveler på nattehimlen ?
Allan
palle.b.- Nova
Super tråd, lad os komme med flere indlæg, hobe er altid et hit for mig. tiden ved okularet flyver afsted.
Man glemmer næsten at fryse
henrik- Nova
Super tråd. Der mangler bare en: Dobbelthoben i Perseus
Den er jo næsten “Årstidens u-undgåelige”; Den er jo næsten cirkumpolar og kan ses året rundt; Lige så smuk i en primsekikkert som i et teleskop.
Som mange andre åbne hobe er det bedst at se den ved en lav forstørrelse
Foto: Explorer130PDS på EQ3, 20 x 30 sek m/EOS1100D
Den findes let ved at følge stjernerækken i Auriga og fortsætte halvvejs op mod Cassiopeia.
Mvh Henrik
Henrik 2013-12-08 14:30:13
astrojensen- Neutron star
Allan har nu allerede nævnt Dobbelthoben, men den består jo som bekendt af to hobe, så lad os bare ta’ den en gang til.
Thomas, Bornholm
astrojensen- Neutron star
Jeg var ude i går aftes med min 85mm f/19 Zeiss apokromat, først og fremmest for at se på Jupiter, men selvfølgelig så jeg også på andre ting, deriblandt nogle åbne hobe.
Først og fremmest ville jeg genobservere NGC 2158 med denne størrelse teleskop, for nu at se, om den kunne opløses i stjerner, som jeg kunne huske. Ved 53x (30mm ES82) var den en meget tydelig, tåget plet, let synlig med direkte syn og et meget fint syn, i stærk kontrast med den fuldt opløste M35. Man kunne ikke umiddelbart se nogen stjerner, men man havde alligevel følelsen af, at det ikke var en ægte tåge, at stjernerne lå lige på grænsen til det synlige. Med 89x (18mm ES82) kunne man skimte enkelte stjerner, men helhedsindtrykket blev noget forværret, dels af det mindre synsfelt, der flyttede M35 længere bort, dels fordi NGC 2158 virkede temmelig svagere. Med 178x (9mm ES100) ændredes indtrykket igen totalt. Nu kunne man kun se hoben som en meget svag, tågeagtig sky, men med bortvendt syn kom mange, mange stjerner til syne i skyen. Ganske svage og svære at holde, de var faktisk svagere end de klareste stjerner i M13, men man kunne godt se dem. Så jo, NGC 2158 kan opløses med en 85mm og burde i hvert fald være mulig med en 100mm med 150x+ og mørk himmel. Nu skal det lige siges, at den gamle Zeiss har absurd god optik, hvor mange moderne teleskoper ikke kan følge med. Og så er den endda ikke coated!
Allan nævnte Collinder 70, der dækker området omkring Orions Bælte. Denne hob er temmelig stor, mere end 3° i diameter, så den kræver en prismekikkert eller et teleskop med meget kort brændvidde. Jeg synes, man ser den fint i en 8×40 prismekikkert. Stjernerne er arrangeret i en lang, slangeagtig form, der snor sig rundt om de tre bæltestjerner. Tænk, hvad de gamle Grækere havde kunnet få ud af det, hvis de havde kunnet se det. Sikke nogle eventyr, de kunne have skrevet om disse stjerner!
Thomas, Bornholm
mstauning- Black Hole
Ud over at det er fedt at læse om en observations aften, så er det dejligt at se ens billeder kan bruges til noget
allan_dystrup- Nova
Astrojensen wrote: …Tænk, hvad de gamle Grækere havde kunnet få ud af det, hvis de havde kunnet se det. Sikke nogle eventyr, de kunne have skrevet om disse stjerner! Thomas, Bornholm
Ja, spændende tanke Thomas! Bare det at gribe til en håndkikkert bringer et helt fraktalt firmament af nye, mindre stjernebilleder for dagen (natten…) — det vi kender som “asterisms”.
Fx. plejer jeg at huske placeringen af NGC7789 som “midt i højre vinge af ‘hang-glider’ vest for Beta Cas.”
Noget mere prosaisk end de gamle græske myter, men stadig en verden af spændende trædesten på vejen til “Deep Sky” Objekterne.
Allan
Allan_Dystrup 2013-12-08 20:33:18
lindhard- Super Nova
MStauning wrote:
Ud over at det er fedt at læse om en observations aften, så er det dejligt at se ens billeder kan bruges til noget
Alle observationer tæller med 🙂
mvh
Lars
lindhard- Super Nova
Jeg var forbi M 35 og NGC 2158 i nat for også at se to små åbne hobe IC 2156 og 2157, som ligger tæt ved 2158.
M 35 og NGC 2158 er tidligere omtalt her i tråden, og Thomas har ovenfor givet en fin beskrivelse af, hvad der er at se ved NGC 2158, som ifølge litteraturen kan være et mellemstadie mellem en åben hob og en kuglehob.
IC 2157 har omkring 20 stjerner indenfor 5′, de tre klareste er mag 11. Hoben er delt i to af et sort område. I den nederste del er der en orange stjerne, som nok ligger i forgrunden.
IC 2156 som ligger 6′ nord for IC 2157, er mindre og svagere.
Kim Lang fotograferede området med en 135 mm tele i 2008 (70×9 sek) og fik alle objekterne med. NGC 2158 ligger i midten af billedet. IC 2156 og IC 2157 er de to små stjernesamlinger til højre.
Billederne er fundet på nettet.
Har andre set disse hobe?
mvh
Lars
jens.jacobsen- Neutron star
Hej Lars.
Jeg syntes ikke rigtigt at dit billede af M35 gav stjernerne den respekt de fortjente. Især den store farverigdom er meget smuk, men den kommer jo også kun med på farvefotos. Jeg prøvede lige 3 stk 60 sekunders med Canon 550 under den opstigende månes lys i disen, og det giver da et indtryk af farverigdommen. Der er blå, orange, gullige og hvide stjerner overalt i denne hob. Læg iøvrigt mærke til hvordan M35’s lille følgesvend NGC 2158 ser rødligere ud. Det er ikke “synsbedrag” eller billedbehandling, men et vigtigt astrofysisk faktum, som man kan detektere med så simpelt et setup. Ved du hvorfor??
mvh
JensJens.Jacobsen 2015-01-08 22:39:31
- Emnet 'Åbne hobe – en miniguide' er lukket for nye svar.