Invitation nymåne/foreningstræf den 22/23-04-2017
AAF afholder den 22/23. april igen nymåne/foreningstræf – denne gang ikke som tidligere annonceret i Kolding, men privat hos Jakob og Michaela i Gråsten. Grunden er, at Skibelund allerede er booket den 22. april.
Baghaven og en ok stor terrasse vender mod syd, men der er en skov mod øst og vores hus skygger mod nord (og gadelys). Hvis der bliver dårligt vejr, finder vi nok på noget.
Sted:
Stjerneparken 54, 6300 Gråsten
Tid:
22-04-2017 fra kl. 12:00 til 23-04-2017 til ca. kl. 12:00
Hvem kan deltage:
Alle med interesse for astronomi er velkomne. Arrangementet er også velegnet for børn og unge (sammen med ledsagere).
Pris:
Gratis arrangement.
Overnatning (kun for AAF medlemmer):
Hvis I har interesse for at blive hele natten og overnatte, kan vi tilbyde to gæsteværelser (værelse nr. 1 med dobbeltseng, værelse nr. 2 med to enkelte senge), to stuer hvor der kan etableres madrasser/feltsenge eller vores campingvogn med dobbeltseng. I medbringer selv soveposer/dyner.
Bookning af værelserne foregå efter først-til-mølle princip til: nymaane@aaf.dk
Mad og drikke:
Vi tilbyder, som altid, fælles madlavning til 50 kr. pr. person pr. dag. Dette inkluderer aftensmad og morgenmad. Drikkevarer sørger I dog selv for. Betaling gerne via MobilePay til: 23 30 92 39.
Hvis I ikke vil deltage i madordningen, sørger I selv for mad- og drikkevarer.
Tekniske forhold:
Der er adgang til 230 V, internet, lærred og projektor (i tilfælde vi kan overtale nogen til et foredrag…). Medbring selv forlængerkabel og evt. fordeler.
Tilmelding:
Overnattende gæster og fælles spisning via mail til: nymaane@aaf.dk senest den 20-04-2017.
Interesserede skal kun tilmelde sig, hvis de vil være med i fælles spisning.
Spørgsmål omkring arrangementet sendes til: mmbaunsgaard@gmail.com
Vi glæder os til at se jer!
Jakob og Michaela