Vores forening er blevet doneret et Meade DSI kamera. Det er lidt af ældre dato, så jeg vil tro at det er en af første generationer. Jeg må ærlig indrømme at jeg har begrænset viden omkring kameraer, men jeg havde kameraet med hjemme på min egen opstilling, som også er en LX90 12”
Jeg havde kun ultrakort tid at lege i inden det blev overskyet igen, men jeg fik da taget et par billeder af månen, men dens synsfelt er utroligt begrænset. Jeg havde troet at den tog et noget større felt af månen. Billederne er desværre slettet, da de var slørrede og uskarpe.
Er der noget man kan gøre for at få noget mere med på himlen?
Jeg havde bare proppet DSI’en direkte på mit teleskop, og jeg havde håbet på lidt mere himmel. Chippen er nu også ultra lille 🙂 Ikke som i et moderne kamera.
Skal jeg have en reducer på?
Ideen med vores foreningsteleskop er at vi kan lave en live observering, men vi ville da gerne kunne se hele månen eller i det mindste en del af M31.
Jeg brugte dsi Envisage til at optage billederne.
Jeg havde kun et lille vindue på en time til at lege med opsætingen, men jeg er helt våd….. nok nærmere druknet når det kommer til astro foto.
Mvh Kim