Nå, efter et travlt forår, har jeg benyttet de lange lyse aftener, til at få slebet mit næste spejl færdigt.

Det lykkedes mig igår aftes at få slebet spejlet med først 9um microgrit, og dernæst med 5um. Vel at mærke uden at ridse. Så nu er spejlet faktisk klart til polering. Det kommer dog til at vente lidt, da jeg skal have fat i noget frisk beg. Men en bestilling er sendt afsted.

Så nu ser glasset sådan ud:

Glasset er så fint, at man snildt kan se igennem det:

Den endelige brændvidde, målt med spherometer, ligger på 1492 mm. Det er ok, jeg sigtede efter 150 cm. Så 8 mm ved siden af går nok.

mvh
jens

Hej Torben.

Jamen grovsliberen virkede efter hensigten; den kunne vha meget grov carborundum og en lille søjleboremaskine, ret hurtigt udhule glasset.

Her er nogle billeder:

Her set fra siden. Læg mærke til vinklen, den bestemmer groft sagt hulningen og dermed brændvidden:

En 8 tommer skive som jeg prøvesleb, jeg opdagede at jeg kunne justere vinklen under sliberiet, og derved komme ganske tæt på den rigtige, ønskede brændvidde. En ting er hvad man beregner, men flex etc giver et behov for justering undervejs:

Her efter grovslib:

Og afvasket, så slibemønstret ses:

Jeg vil tro at jeg kan slibe en 8″ eller 10″ ned til f/5 fra plan på en god times tid. Dog har det taget hårdt på kileremmen i boremaskinen, så hvis du eller andre ved hvor man kan få en ny, god kilerem (ikke en kinesisk lavet af cykeldæk og lærredssko) så sig endelig til.

Den eneste begrænsning er søjlen på boremaskinen, og dermed radius på glasset. Jeg kan fuldt slibe en godt 12″, og derunder. Bemærk at det er de ret bløde bolthoveder i radius der sliber imod carboen og glasset. Der sidder så et skørt (lidt trial and error) af duct-tape som holder carboen indenfor slibeværktøjet. Ellers bliver det omgående slynget ud. Men svineriet er stadig stort, derfor papvæggene.

Jeg vil mene at dette sliberi er meget mere skånsomt end brugen af en vinkelsliber som jeg også har set rundt omkring. Der løftes der meget store støvmængder ud i luften (farligt stenlunger!!) og glasset varmes voldsomt op. Med min metode er der intet der bliver varmt, og alt foregår vådt i vådt. Så der er ikke luftbåret støv.

mvh
Jens

Hejsa.

Så kom jeg lidt videre.

I går havde jeg premiere på værktøjet til at støbe en polerlap med.
Det virkede helt efter hensigten. Jeg lavede en opstilling med en stump træplade, hvor spejlet lagdes på. Et stykke bagepapir over spejlet, for at sikre at siliconemåtten ikke ville hænge i glasset. Dernæst siliconemåtten, med ternene opad. Så blev der smeltet beg, det nye optiske beg virkede meget homogent, og det var nemt at støbe med. Det blev hældt i måtten, og efter et minuts tid blev den klargjorte gipsskive lagt oveni den bløde beg. Dernæst vente en 20 minutters tid. Så blev hele lagkagen vendt på hovedet, således glasset nu var øverst. Det blev forsigtigt løftet af og lagt til siden. Så kunne siliconemåtten rulles af, og nedenunder var en stort set perfekt lap, med de smukkeste riller og tern. Og den havde allerede den rigtige facon. Kanten blev lige rettet af med den gode gamle loddekolbe, og så var svineriet allerede forbi, uden sorte fingre.

Efter en meget hurtig presning, og lidt cerium ser den sådan ud:

Med spejlet ovenpå ser opstillingen nu sådan ud:

Selve poleringen går fint, dog tager lappen så hårdt fat i glasset, at jeg har svært ved at arbejde mere end 10-15 minutter uden pause. Så jeg fik poleret 3 x 15 minutter før aftenmaden idag og 2x 15 minutter bagefter. Så var jeg udaset, og våd af sved. Det er hårdt arbejde at polere en 12″ ud!

Når lappen ikke bruges ligger den på sin plads, med et stykke bagepapir over.

En hurtig test, dels for at måle brændvidden, dels for at tjekke for fejl i slibningen så sådan ud:

En måling gav en R=3025mm, det giver en brændvidde på 151,25 cm. Ikke dårligt når jeg har sigtet efter 150 cm. Det må gå.

De næste dage skal jeg have lagt nogle flere timer i glasset, så jeg kan begynde at få en korrekt optisk flade på det. Men allerede nu er spejlet meget tæt på sfærisk, hurra.

mvh
Jens

Hejsa allesammen.

Lige en opdatering på min 12″ f/5 spejl.

Jeg har, med ca 20 timers polerarbejde, formået at få spejlet poleret helt ud. Ikke bare “godt nok” men fuldstændigt ud. Det var hårdt og sveddryppende arbejde, beg’en greb godt fat i glasset. Jeg har holdt en del pauser undervejs for ikke at få skader, det er jo næsten ligesom sport, blot for armene og skuldre. Min erfaring er at jeg helst ikke skal køre mere end ca 40 minutter af gangen, og helst ikke under 20 minutter.

Hvad har jeg så opnået?

Jo spejlet er poleret ud til en sfære, ingen ridser eller mærker. Det i sig selv er jo dejligt. Kanten er usædvanlig god, man kan se difraktionsringen hele vejen rundt. Der er ingen dog-bisquit, og kun en enkelt svag zone omkring 75-80 procent radius, den forsvinder i paraboliseringen. Ingen mærker efter den hårde polering, de sidste par gange har jeg poleret med meget lidt tryk, kun glassets egenvægt, og en tynd cerium, det giver en meget meget jævn overflade.

Sfæren er så fin at jeg kan se kantene begynder at mørkne indenfor og udenfor blot jeg kører 5/100 mm på hver sin side af focus. Dejligt.

Her er et foucogram af det sfæriske spejl. Det har fået en gang kontrast i PS, så forskellene i lyse og mørke områder er vel langt under 1/20 bølgelængde på wavefront, vil jeg tro. Måske er vi nede omkring 1/40 på sfæren. Nok min bedste kugle hidtil.

Nu skal jeg have lavet en skyggemaske mens spejlet får en gang koldpres. Så en 20 minutters parabolisering sidst på dagen.

Mere følger.

mvh
Jens