Hej Svend,
Det vil være en god ide at måle kikkerten op, så man kan beregne om sekundærspejlet ”dækker” den større åbning man får med en 2” fokuser eller 2” okular, og hvor stort lystabet bliver når man kommer længere ud fra den optiske akse.
Jeg kan regne belysningen af billedfeltet ud hvis jeg får disse oplysninger:
Diameter primærspejl.
F-forhold eller brændvidde.
Mindste akse på sekundærspejl.
Udvendig tubusdiameter.
Mindste højde på fokuser.
Tolerancen fra top af fokuser til brændplan/billedplan.
Hvis du skal bruge et DSLR kamera skal du regne med en tolerance på 85-95mm, (for at være på den sikre side), fra toppen af fokuser til billedplanet. Hvis du kun skal arbejde visuelt, eller med CCD kamera hvor chippen ikke sidder så dybt, kan du nøjes med en mindre tolerance.
Mvh
Mogens