› Fora › ASTRO-FORUM › FORUMNYT, IDEER OG FORSLAG › Er det tid til at sige farvel til dette forum? › Svar til: Er det tid til at sige farvel til dette forum?
Bjarne
- Super Nova
Jeg tror faktisk, at astro-forum også læses af nogle, som ikke er logget ind; men jeg kan tage fejl. Jeg er enig i, at formålet er at forklare tingene på dansk. Jeg er ikke enig i, at astronomien er en isoleret videnskab, og det har den aldrig været. Mit delforum burde hedde “Nyt fra naturvidenskaben”. Over 95% af links til preprints er fra astro-ph listen. Men hvad er astronomi? Stjerner udgør under en promille af stoffet i universet. Astrofysik er stjernernes fysik, så hvordan kan man komme uden om fysik? Man definerer normalt astronomi som astrofysik og astrometri. Med Gaias enorme astrometriske datamængder er astrometrien tilbage på banen. Men Gaias data kan kun anvendes, hvis de kombineres med stjernernes dynamiske bevægelse i Mælkevejens tyngdefelt, som imidlertid i stor grad også er bestemt af det mørke stof. Det mørke stofs natur og fysik er derfor af afgørende betydning. Gaias data kan måske anvendes til at udlede egenskaber om det mørke stof, hvis man kan finde de relativt få stjerner, som stammer fra dværggalakser, som er revet istykker af Mælkevejens tidevandsfelt. At finde disse stjerner er som at finde en nål i en høstak. Det er her de matematiske algoritmer fra kunstig intelligens kommer ind i billedet. Sådanne undersøgelser er allerede i gang. Et andet stort nyt felt inden for astronomien er fundet af exoplaneter. Her kommer astrobiologien ind i billedet. Hvordan kan man studere disse ting uden at inkludere spørgsmålet om, hvordan livet er opstået? Sandsynligheden for livets opståen varierer fra et enormt lille tal (der er kun liv på Jorden) til et stort tal (der er liv overalt). Jeg kan ikke se, at man har nogen mulighed for at forklare astronomiske fænomener uden at inddrage alle naturvidenskabens felter. Dette er en umulighed. Det grundlæggende spørgsmål er derfor: Hvad er naturvidenskab? I gamle dage (på Newtons tid) kaldte man naturvidenskab for naturfilosofi. Situationen ændrede sig helt med Newtons berømte bog om “Naturfilosofiens matematiske principper”. Matematik er en såkaldt deduktiv videnskab. Man starter med nogle ganske få indbyrdes konsistente sætninger, hvorudfra man udleder masser af følgesætninger. Beskrivelsen af naturen efter Newton er i stigende grad bleved deduktiv. Man siger, at man har en teoretisk beskrivelse af fænomenerne. Astronomien var før Newton også matematisk. Hele naturvidenskaben er infiltreret i matematik. Den såkaldt kunstige intelligens er matematik bestående af algoritmer og statistik. Astronomer anvender i stadig stigende grad AI i analysen af store mænger data. Det kom derfor helt bag på mig, at nogle mener, at AI skulle være OFF-TOPIC. Jeg blev opmærksom på, at de hjemlige argumenter for anvendelsen af AI tilsyneladende ikke er baseret på et matematisk kendskab til AI, men derimod på nogle pseudoreligiøse forestillinger om kunstig superintelligens. Jeg advarer blot om, at en uansvarlig anvendelse af AI kan resultere i en folkelig modstand, som i lang fremtid vil umuliggøre anvendelsen af AI. Se hvordan det er gået med atomkraften. Det er helt umuligt at diskutere sikre kernereaktorer, selvom sådanne ville være en oplagt løsning på CO2-problemet. Det politiske system i USA ville absolut kombinere energiproduktion med våbenproduktion. Kerneenergi er i høj grad astronomi. Kilonovaen fra august 2017 producerede ikke blot guld i store mængder. Den moderne videnskabsformidling forsøger at relatere videnskabelige opdagelser med noget dagligdags. Det første, som man kom i tanke om, var guld. De mest betydningsfulde grundstoffer er selvfølgelig uran og thorium.